Er du klar til at spise som konger og selveste dronning Elizabeth II? 2020 blev året hvor dronning Elizabeth og det britiske kongehus frigav og offentliggjorde deres hidtil hemmeligholdte opskrift på deres populære scones, som hvert år serveres til kongehusets havefester.
Jeg er ikke nogen engelsk royalist, men er dog bekendt med de store havefester, som det britiske kongehus hvert år afholder for særligt indbudte gæster, der har ydet en særlig indsats for Storbritannien. Og ingen royal britisk havefest uden en traditionel engelsk afternoon tea, som består af sandwiches, scones og småkager. Og selvfølgelig te. Te og scones er som yin og yang, og står for mig personligt som noget af det der kendetegner den engelske madkultur på lige fod med fish and chips.
Prøv lige at se opskriften på: Smørkage med remonce og vaniljecreme
Så meget konsumerer de royale til deres årlige havefester:
- 27.000 kopper te
- 20.000 sandwiches med laks og agurk
- 20.000 scones
Prøv lige at se opskriften på: Chocolate chip cookies
Denne opskrift på scones fra det britiske kongehus er:
- Den hemmelige opskrift, som først blev offentliggjort af Dronning Elizabeth og det britiske kongehus den 19. maj 2020
- Den helt orignale opskrift på scones, som hvert år serveres til kongehusets havefester toppet med clotted cream og marmelade
- Mundvandsdrivende lækre med eller uden de milde sultanaer (grønne druer)
- Fryseegnet
- Et lækkert alternativ til vores traditionelle boller med smør
Prøv lige at se opskriften på: Scones med chokolade
Disse ingredienser indgår i de berømte scones fra det britiske kongehus:
- Hvedemel
- Bagepulver
- Smør
- Sukker
- Æg
- Kærnemælk
- Rosiner eller sultanaer (kan undlades)
Prøv lige at se opskriften på: Hjemmelavet nutella
Sådan laver du de royale scones:
Disse royale scones skal ikke bages med gær, men med bagepulver. Man anvender ofte fløde i scones, men opskriften på disse scones er med kærnemælk, hvis det skal være lige efter bogen og i tråd med den originale opskrift. På godt og vel en time kan du servere friskbagte scones med royale rødder.
- Sultanaer og rosiner. Hvis du er til sultanaer eller rosiner i dit bagværk, skal du starte med at udbløde disse i varmt vand i 30 minutter. Jeg er personlig ikke begejstret for rosiner eller sultanaer i bagværk, og går i en stor bue udenom disse, hvis jeg kan undgå det. Under udblødningen bliver rosinerne eller sultanaerne ekstra bløde og saftige i konsistensen.
- Dejen. Start med at blande alle de tørre ingredienser sammen i en røreskål, og tilsæt så det bløde smør. Rør godt rundt i melblandingen med en ske eller fingrene indtil dejen smuldrer og er ensartet i konsistensen. Lad dejen hvile i ca. 30 minutter.
- Udrulning. Rul eller pres dejen ud på en meldrysset bordplade til dejen har en tykkelse på ca. 2 cm. Med en rund udstikker eller et glas skæres dejen ud i cirkler med en diameter på ca. 7 cm., og fordeles på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Efterhævning. Lad de udstukne scones efterhæve i yderligere 20 minutter.
- Bagning. Sæt bagepladen i ovnen med de udstukne scones, og bag dem i midten af ovnen i ca. 10-12 minutter eller til de er gennembagte og gyldne.
- Afternoon tea. Sæt tænderne i de lune friskbagte scones med clotted cream og marmelade.
Prøv lige at se opskriften på: Blåbærdrøm med et twist af surdej
Bollen bagt med bagepulver
Scones har sin oprindelse i Skotland, hvor det er en slags bolle bagt med bagepulver i modsætning til danske boller, der normalt bages med gær. Scones er noget af det nemmeste bagværk at kaste sig ud i, og er sådan en bolle du lige kan bikse sammen når du får uventede gæster til kaffen. Scones stikker man ud med en udstikker, glas eller dejskærer, hvorefter de placeres på en bageplade og bliver bagt på ganske normal vis som en traditionel bolle i 10-12 minutter. Man kan bage scones med eller uden chokoladestykker - alt efter om de skal nydes som en bolle med pålæg, ost eller marmelade, eller blot som en lækker chokolade-snack.
Prøv lige at se opskriften på: Clotted cream
Scones er mere bastante i konsistensen i forhold til gærboller, og er ikke nær så luftige som en almindelig gærbolle, men de er mindst lige så velsmagende med en lækker svampet krumme. Både som en "når-du-er-sulten-for-sjov-bolle" eller til eftermiddagskaffen, hvor de kan nydes med smør, en skive ost eller lidt hjemmelavet marmelade. Skal det være helt efter bogen med engelsk afternoon tea, skal de friskbagte scones have en skefuld clotted cream på toppen sammen med fx lemoncurd.
God bagelyst.
Ingredients
- 500 gr. hvedemel
- 2 tsk. bagepulver
- 95 gr. blødt smør
- 85 gr. sukker
- 2 hele æg
- 140 ml. kærnemælk
- 100 gr. rosiner eller sultanaer (de skal udblødes i varmt vand i en halv time inden de kommer i dejen, men kan også helt undlades, men påregn så lidt mere kærnemælk så de ikke bliver tørre)
- Sammenpisket æg til pensling
- Tilbehør:
- Jordbærmarmelade eller solbærsyltetøj
- Smør
- Pålæg
- Ost
Instructions
- Hvis du er til rosiner eller sultanaer i dine scones, skal du lægge dem i en skål og hælde varmt vand over dem, så de udblødes inden de vendes i dejen. Det tager ca. 30 minutter.
- Bland mel, bagepulver, sukker og det stuetempererede smør sammen i en røreskål indtil konsistensen minder om en smuldredej.
- Pisk æg og kærnemælk sammen i en anden skål, og vend det ned i melblandingen.
- Tilsæt de udblødte rosiner (hvis du vil have rosiner i dine scones).
- Rør dejen godt sammen indtil den er smidig og fast. Lad dejen hvile tildækket ved stuetemperatur i 30 minutter.
- Rul eller pres dejen ud på en meldrysset bordplade indtil dejen har en tykkelse på ca. 2 cm.
- Brug en udstikker eller et glas som skabelon og skær dejen ud i cirkler med en diameter på ca. 7 cm., og læg dem jævnt fordelt på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Opvarm ovnen til 180° grader varmluft.
- Lad dem hvile i yderligere 20 minutter.
- Pensle med et sammenpisket æg.
- Bag dine scones i midten af ovnen i ca. 10-12 minutter eller til de er gyldne og gennembagte.
- Lad dem køle lidt af inden de serveres.
- Velbekomme.
Notes
Opskriften på disse scones fra det britiske kongehus er fryseegnet i op til tre måneder, og du kan med fordel fryse en portion af den ubagte dej, så du i løbet af ingen tid kan servere friskbagte scones med venlig hilsen fra Dronning Elizabeth.
Hvis man ikke vil have rosiner i, hvor meget mere kærnemælk, vil du anbefale jeg bruger?
Vh Tatiana
Hej Tatiana,
Jeg vil bruge ca. 1 dl. mere kærnemælk hvis du springer rosinerne over - jeg bruger heller ikke rosiner når jeg bager dem. Konsistensen på dejen skal bare være så fast, at du kan stikke dejen ud og sætte på en bageplade.
Hilsen
Thomas
´fin opskrift--men der mangler hvor varm ovnen skal være mvh peer thy buch
Hej Peer,
Mange tak for din besked. Der står 180 grader varmluft i opskriften under “Sådan gør du”. Håber du lykkedes med bageprojektet.
Hilsen
Thomas
De lækreste scones! Det bliver uden tvivl min nye favoritopskrift - jeg bagte dem med rosiner - måtte skrue op til 200 grader og hive dem nogle ekstra minutter før de blev gyldne. Tak for en fin opskrift.
Hej Ingunn,
Mange tak for dit feedback, og ikke mindst din begejstring for min opskrift på scones 🙂 Det er altid dejligt, når der er nogle der kan få glæde af mine opskrifter, og at det ligefrem går hen og bliver din favoritopskrift på scones varmes mit madblogger-hjerte 🙂 Endnu en gang tak for din søde besked.
Hilsen
Thomas
Hvor mange scones får man ud af den opskrift når de rulles ud til 2,5 cm tykkelse ? Det virker optimistisk med 15 stk.
Hej Svend,
Mange tak for dit feedback på opskriften 🙂 Jeg vil sige det varierer lidt alt efter tykkelsen, men forvent ca. 10-12 stykker hvis tykkelsen ligger på omkring de 2,5 cm. Det kommer sig ikke så nøje, og jeg plejer at lave mine scones med en tykkelse på ca. 2 cm., og får omkring 15 scones ud af opskriften.
Venlige hilsner
Thomas
Kan man bage dem dagen før og lune dem dagen efter?