Baregomad » Opskrifter » Aftensmad » Kyllingegryde med grøntsager

Kyllingegryde med grøntsager, krydderier og kokosmælk

Billede af kyllingegryde med grøntsager.
Indhold

Kyllingegryde med grøntsager

Udviklet af: Thomas
5 fra 1 stemme
Print
Forb: 15 minutter
Tid: 35 minutter
Ialt: 50 minutter
Her får du opskriften på en lækker kyllingegryde med grøntsager i en lækker cremet aromatisk tomatsovs med kokosmælk og krydderier.
Antal: 4
Ret: Aftensmad
Køkken: Asiatisk

Ingredienser

  • 550 g kyllingebryst (eller kyllingeinderfilet skåret i mundrette stykker)
  • 1 broccoli (skåret i mindre buketter)
  • 12 små kartofler (halveret på midten)
  • 2 gulerødder (skåret i rustikke stykker)
  • 2 løg (finthakkede)
  • 5 cm ingefær (revet)
  • 6 fed hvidløg (presset)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 spsk tomatpuré
  • 1 dåse kokosmælk (400 ml.)
  • 0,5 tsk kanel (stødt)
  • 2 tsk paprika (mild)
  • 2 tsk koriander (stødt)
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 laurbærblade
  • 3 nelliker (hele, kan undlades)
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Opvarm lidt olie i en stor gryde ved forholdsvis høj varme, og tilsæt nelliker, kanel, hvidløg, ingefær og laurbærblad. Sauter krydderierne i gryden i ca. 1 minut og tilsæt evt. lidt mere olie.
  2. Vend de finthakkede løg ned til krydderiblandingen i gryden, og steg løgene klare i ca. 5 minutter.
  3. Hæld de grofthakkede tomater og tomatpuré ned i gryden, og steg videre i et par minutter.
  4. Tilsæt alle de øvrige krydderier - koriander, paprika, gurkemeje og et par tsk. fint salt. Rør godt rundt i gryden, så krydderierne bliver jævnt fordelt.
  5. Tilføj kyllingestykkerne og lad dem koge videre i tomat- og krydderiblandingen i ca. 5-6 minutter.
  6. Vend gulerødder og kartofler ned i gryden og lad nu kyllingegryden simre videre under låg i ca. 25 minutter eller til kartoflerne er møre. Efter ca. 10 minutter tilsætter du broccolibuketterne, da de ikke skal have så lang tilberedningstid.
  7. Tilsæt kokosmælken og bring det hele i kog i ca. 1 minut.
  8. Smag retten til med salt.
  9. Drys evt. lidt friskhakket koriander eller persille ovenpå kyllingegryden.
  10. Server retten med ris og evt. lidt madbrød.

Ernæring

Kalorier859kcalKulhydrater118gProtein48gFedt25gMættet fedt19gFlerumættet fedt1gEnkelumættet fedt2gTransfedt0.02gKolesterol88mgNatrium1009mgKalium3824mgKostfibre19gSukker13gVitamin A6755IUVitamin C257mgCalcium229mgJern11mg

Noter

Denne opskrift på kyllingegryde med grøntsager er fryseegnet i op til tre måneder, og kan holde sig frisk på køl i 2-3 dage.
Du kan også anvende andre grøntsager som fx porre, forårsløg, peberfrugt, blomkål, squash og aubergine.
Har du ekstra god tid, kan du marinere kyllingestykkerne i lidt friskpresset citronsaft 30-60 minutter før de skal tilberedes, hvilket gør dem ekstra saftige og møre.
Prøv at toppe kyllingegryden med lidt cashewnødder eller grofthakkede mandler, som lige er blevet ristet på en pande.

Opskrift på kyllingegryde med grøntsager

Kyllingegryde med grøntsager er en lækker nem gryderet for hele familien, som sætter pris på sund hjemmelavet aftensmad spækket med herlige aromaer, grøntsager og kyllingestykker.

Denne gryderet er på ingen måde stærk, men dejlig aromatisk takket være de mange forskellige krydderier som eks. paprika, koriander, gurkemeje og kanel.

Krydderiblandingen minder på mange måder om karry, men her kan du selv justere mængden af de forskellige krydderier, så din kyllingegryde kommer til at sidde lige i skabet rent smagsmæssigt.

Se flere opskrifter:

Denne opskrift er:

  • Nem og sund aftensmad med masser af grøntsager og kyllingestykker
  • Aromatisk og dejlig krydret uden at være stærk
  • Med en lækker og cremet sovs bestående af kokosmælk og tomater
  • Forholdsvis billig i indkøb, da den indeholder mange basisfødevarer
Kyllingegryde med grøntsager

Kyllingegryde for både børn og voksne

Opskriften på denne kyllingegryde er et hit for både børn og voksne, da retten på ingen måde er stærk, men dejlig mild og aromatisk.

De mange krydderier sætter sig i grøntsagerne og kyllingestykkerne, og giver en himmelsk sovs med sovs på. Aromatisk og cremet.

Kyllingegryde er sund aftensmad til både hverdag og weekend, og kan varieres i det uendelige i forhold til grøntsager.

Det er med andre ord en god ret at sætte på ugens madplan, hvis du trænger til at få ryddet lidt op i grøntsagsskuffen.

Kyllingegryde serverer vi ofte med ris eller kartoffelmos, men skal det gå ekstra hurtigt smager et par lune naanbrød også skønt til retten.

1 kommentar til “Kyllingegryde med grøntsager, krydderier og kokosmælk”

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *