Forside » Oksekød » Langtidssimret oksegryde

Langtidssimret oksegryde

Oksegryde

De mørke vintermåneder ligger op til indendørshygge, levende lys, lidt godt i glasset og simremad på komfuret eller i ovnen. Jeg er personlig helt vild med simremad, som bare passer sig selv i timevis, og som man kan komponere af årstidens mange lækre knold- og rodfrugter. Samtidig får man lejlighed til at anvende kødudskæringer, som man normalt ikke anvender i hverdagen, da udskæringer som fx okseklump, oksebov eller tykkam uden ben kræver længere tilberedning. Resultatet er dog ikke til at tage fejl af - smørmørt kød og en fantastisk sovs spækket med kraft og saft.

Prøv lige at se opskriften på: Klassisk mørbradgryde

Simremad er et vidt begreb, men mange har nok smagt de velkendte klassikere som fransk boeuf bourguignon, osso buco fra Piemonte i Italien eller chili con carne fra Sydamerika, som på spansk betyder "chili med kød". Og så er simremad selvfølgelig også langtidssimret oksegryde, som er en af husets store favoritter i de mørke vintermåneder.

Din helt egen personlige oksegryde

Det herlige ved simreretter er sammensætningen af råvarer, og ens minimale indsats i køkkenet. Denne oksegryde består af gulerødder, skalotteløg og pastinakker, men i realiteten kan du jo benytte lige det du har liggende i køleskabet eller stående i køkkenhaven. Knoldselleri, persillerod og søde kartofler er også helt ideelle i langtidssimret oksegryde eller andre simreretter, hvilket gør en simreret yderst taknemmelig og dejlig ukompliceret.

Prøv lige at se opskriften på: Boeuf Bourguignon

Oksegryde

Prøv lige at se opskriften på: Mørbrad i fad

Porter, mørk øl eller rødvin

I opskriften anvender jeg en stor Limfjords Porter, men en stout eller anden mørk øl kan også anvendes, da den mørke øl tilfører oksegryden en lækker sødme. Rødvin er også helt perfekt til oksegryde, idet den tilfører oksegryden nogle helt andre smagsmæssige elementer, som går rigtig godt i spænd med det kraftige oksekød. Prøv dig frem og find din helt egen personlige udgave af langtidssimret oksegryde.

Prøv lige at se opskriften på: Bøf Stroganoff

Simremad er billig og nem aftensmad

Simremad er både nem og billig aftensmad, da den lange tilberedningstid muliggør indkøb af "billige" udskæringer som oksebov, okseklump og tykkam, som kræver ekstra tilberedningstid i gryden eller stegesoen, men som belønner din tålmodighed tifoldigt. Disse udskæringer skal bare have masser af tid til at mørne og langtidssimre, hvilket resulterer i det møreste kød og den mest fantastiske sovs.

De øvrige ingredienser består af forskellige knold- og rodfrugter, som i vinterhalvåret er billige i indkøb, og udbuddet meget bredt og varierende. Lav en stor portion af din oksegryde, og frys halvdelen ned til en anden god gang, hvor lysten til simremad melder sig.

God fornøjelse.

Langtidssimret oksegryde

Print
Serves: 4 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 500 calories 20 grams fat
Rating: 4.6/5
( 172 voted )

Ingredients

  • 1 kg. oksebov, tykkam eller okseklump
  • 3 pastinakker
  • 3 store gulerødder
  • 8-10 skalotteløg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 bdt. persille
  • 1 økologisk citron
  • 4-5 kviste frisk timian (kan evt. erstattes med persillekviste)
  • 3 tsk. sukker
  • 3 tsk. æblecidereddike
  • ½ liter Limfjords Porter eller lignende
  • 3-4 spsk. smør
  • Friskkværnet peber
  • Salt

Instructions

  1. Start med at pudse kødet for gener og fedt.
  2. Skær kødet ud i store tern på ca. 3-4 cm.
  3. Skræl rodfrugterne og skær dem i grove stykker.
  4. Pil skalotteløgene, men lad dem forblive hele.
  5. Pil hvidløgene og hak dem fint.
  6. Tilsæt smørret i en tykbundet gryde, og brun kødet ved høj varme indtil det har fået en fin stegeskorpe. Alt efter grydens størrelse kan det godt være du skal stege kødet af flere omgange, så det ikke kommer til at koge i gryden.
  7. Tag kødet op af gryden og sauter grøntsagerne, skalotteløg og hvidløg i gryden i samme fedtstof som kødet har stegt i.
  8. Tag de sauterede skalotteløg og pastinakker op af gryden, og læg dem i en skål (de skal først i retten når der er en time tilbage).
  9. Tilsæt sukker og æblecidereddike til gulerødderne i gryden, hvorefter det færdigstegte kød lægges tilbage i gryden.
  10. Tilsæt porter, persille- og timiankviste og hæld lidt vand i gryden, så kødet lige akkurat er dækket. Krydr med friskkværnet peber og salt, og lad nu retten simre under låg i minimum to timer.
  11. Når retten har simret under låg i ca. en time, tilsættes de sauterede skalotteløg og pastinakker, som først skal vendes i rette en times tid før den er færdig, da de ellers vil koge helt ud.
  12. Lad nu retten simre videre i en times tid,og rør i gryden med jævne mellemrum. Du kan den sidste halve time lade retten simre uden låg, så væsken kan koge lidt ind og blive endnu kraftigere og intens i smagen.
  13. Når retten er færdig og kødet er godt mørt, hældes den færdige oksegryde over i en stor skål.
  14. Pynt retten med lidt friskhakket persille og lidt revet citronskal fra en økologisk citron.
  15. Server oksegryden med en hjemmelavet kartoffelmos og lidt lækkert madbrød som fx foccaciabrød eller italiensk durumbrød.
  16. Velbekomme.
    Spar 20% på min nye kogebog "Det er bare go' mad", som indeholder 100 af de mest populære opskrifter på bloggen, som med garanti vil give dig nye ideer til familiens madplan. Køb den som gave eller til dig selv her.

Notes

Alt efter hvilken udskæring du anvender til oksegryden, vil kogetiden variere lidt, men så længe kødet er dækket med væske, kan du sagtens lade oksegryden simre i 2-3 timer. Ønsker du en tykkere sovs, kan du jævne sovsen inden servering med lidt majsmel og vand. Oksegryde kan sagtens fryses ned og gemmes i 2-3 måneder.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *