Forside » Oksekød » Bøf Stroganoff

Bøf Stroganoff

Bøf stroganoff

Bøf Stroganoff er en af de mest simple retter at tilberede, men samtidig en af de mest lækre simreretter. Bøf Stroganoff er en gryderet, som især hører sig efteråret og vinteren til, og som alt efter kødtype kan stå og simre i flere timer. Bøf Stroganoff skal selvfølgelig serveres med cremet hjemmelavet kartoffelmos.

Prøv lige at se opskriften på: Langtidssimret oksegryde

Denne opskrift på bøf stroganoff er:

  • Klassisk mormormad som kan serveres hele året rundt
  • En dejlig gryderet bestående af oksekød i strimler serveret i en velsmagende flødesovs
  • Som yin og yang i selskab med en fløjlsblød cremet kartoffelmos
  • Comfort food inspireret af den russiske udgave med sauteret oksekød serveret i sovs
  • Nem at tilberede, da retten skal stå og simre når du først har brunet kødet og lavet sovsen
  • Lækker gæstemad

Disse ingredienser skal du bruge:

  • Skært oksekød (fx okseklump, bov, tyksteg og okseinderlår. Flere steder kan du også købe oksekød i strimler, som er velegnet til retten)
  • Bacontern eller baconskiver
  • Madlavnings- eller piskefløde
  • Champignon
  • Løg
  • Tomatpuré
  • Oksekødsbouillon
  • Mild paprika
  • Mel
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Prøv lige at se opskriften på: Fattigmands tournedos

Bøf stroganoff

Herlig old-school simreret

Bøf Stroganoff er så taknemmelig, når det kommer til valget af kød. Det er en ret, som både kan tilberedes en hverdagsaften eller i weekenden - alt efter udskæringen. Har du masser af tid, vil en okseklump eller bov være at foretrække, da det både er billigere og mere kraftig i smagen og som samtidig med 3-4 timers simren, bliver mørt som smør. Men køber du noget mere regulært skært oksekød af en finere udskæring på koen, kan du sagtens nå at lave denne ret en hverdagsaften.

God fornøjelse.

Bøf Stroganoff

Print
Serves: 4 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 575 calories 20 grams fat
Rating: 4.8/5
( 98 voted )

Ingredients

  • 800 gr. skært oksekød (fx okseklump, bov og okseinderlår. Flere steder kan du også købe oksekød i strimler, som er velegnet til retten)
  • 200 gr. bacontern
  • 5 dl. madlavnings- eller piskefløde
  • 350 gr. champignoner
  • 3 løg
  • 140 gr. tomatpuré
  • 2 dl. oksekødsbouillon
  • 3 spsk. mild paprika
  • 3 spsk. mel
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • 2 spsk. ribsgele (giver lidt vildtsmag til retten)
  • Evt. lidt maizena til jævning hvis det er nødvendigt
  • Olie eller smør til stegning

Instructions

  1. Hvis du har købt en okseklump eller bov, skal du først pudse kødet fri for sener og hinder.
  2. Du starter med at skære kødet ud i fingertykke stykker, som du lægger op i en skål. Har du købt noget færdig udskåret kød, springer du selvfølgelig denne proces over.
  3. Paprika røres sammen med melet i en dyb tallerken, og kødet vendes godt rundt i melblandingen.
  4. Start med at stege baconternene sprøde i en stor gryde.
  5. Imens halverer du løgene og skærer dem i tynde både.
  6. Rens champignonerne under koldt vand og halver dem.
  7. Læg de sprødstegte bacontern op på en tallerken eller i en skål, hvor der også er plads til kødet når det er blevet brunet.
  8. Brun nu kødet ved høj varme på alle sider af flere omgange i fedtstoffet fra det færdigstegte bacon. Det er vigtigt at kødet får stegeskorpe, og ikke begynder at koge.
  9. Læg de brunede kødstykker på tallerkenen med det færdigstegte bacon.
  10. Steg nu løgene blanke i samme gryde som du har stegt kødet i - tilsæt evt. lidt fedtstof hvis det er nødvendigt.
  11. Tilsæt champignonerne og lad dem stege med i yderligere et par minutter. 
  12. Kom nu kød og bacon tilbage i gryden til de blanke løg, og tilsæt alle de øvrige ingredienser - oksebouillon, tomatkoncentrat, ribsgele og fløde.
  13. Lad nu retten simre ved svag varme indtil kødet er mørt - det afhænger af kødtypen, men okseklump og oksebov bliver mør som smør ved at simre i et par timer.
  14. Rør forsigtigt i gryden af og til.
  15. Smag den færdige bøf stroganoff med salt, peber og evt. lidt mere ribsgele.
  16. Server den færdige bøf stroganoff med hjemmelavet kartoffelmos.
  17. Velbekomme.

Notes

Kartoffelmos hører sig jo til en rigtig Bøf Stroganoff, men vil du gerne spare lidt på stivelsen og kulhydraterne, gør blomkålsmos sig rigtig godt til retten. Blomkålsmos er rigtig nem at tilberede, 15 min. kogetid og en tur med din stavblender, så har du noget skønt tilbehør til din Bøf Stroganoff.

Opskrift bøf stroganoff
Bedste opskrift bøf stroganoff

2 kommentarer til “Bøf Stroganoff”

    1. Thomas fra Baregomad.dk

      Hej Louise,
      Mange tak for din besked og feedback på opskriften. Du har helt ret i, at champignonerne ikke fremgår i fremgangsmåden - det får jeg lige tilføjet. Champagnerne skal tilsættes når løgene er ved at være bløde, og så stege med i yderligere et par minutter, inden de brunede kødstykker og de øvrige ingredienser tilsættes.

      God fornøjelse med din stroganoff.

      Venlig hilsen
      Thomas

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *