Indhold
Opskrift på one pot pasta med kylling og mozzarella
Denne opskrift på one pot pasta med kylling og mozzarella er en af mine store favoritter, når det kommer til cremede pastaretter.
One pot pasta er utrolig nem at tilberede, og er den ultimative hjemmelavede fastfood til den travle hverdag. Her får du en lækker velsmagende pastaret med saftige kyllingestykker, mozzarella og en uimodståelig cremet tomatsovs, som fuldender dette italiensk-inspirerede måltid.
I modsætning til mange andre opskrifter på one pot pasta, skal du ikke bare hælde alle ingredienserne i gryden, og så tænde for kogepladen. Gør dig selv den tjeneste, at brune kyllingestykkerne og stege løgene klare og bløde, inden de øvrige ingredienser tilsættes.
Rent smagsmæssigt gør det en verden til forskel, da stegeresterne i gryden fra kyllingestykkerne og løgene tilfører smag til hele retten.
Se flere opskrifter:
- Vegetarisk one pot pasta
- One pot torsk med middelhavsstemning
- Gratineret pasta med ovnbagte auberginer og mascarpone
- Spaghetti med kødsovs
- Pasta med laks og spinat (i cremet flødesovs)
- Nem pastaret med bacon på 20 min.
Hvad er one pot pasta?
Der findes utallige opskrifter på one pot pasta, og begrebet "one-pot-pasta" går i al sin enkelhed ud på at tilberede hele måltidet i én og samme gryde. Det er nem og velsmagende aftensmad på 30 minutter.
Når du laver one pot pasta, skal du beregne en længere kogetid end normalt. Jeg bruger ofte pastapenne, hvor der på pakken er angivet en kogetid på ca. 10 minutter. Erfaringsmæssigt er kogetiden dog noget længere, når pastaen koges mør i fx en tomatsovs.
En god rettesnor er, at pastaen skal simre i gryden under låg fremfor at bulderkoge. I dette tilfælde skal tomatsovsen koge ind i pastaen, hvilket er med til at gøre pastaretten ekstra cremet takket være stivelsen i pastaen.
Denne opskrift er:
- Den ultimative opskrift på one pot pasta med kylling og mozzarella
- En nem og velsmagende pastaret med en uimodståelig cremet tomatsovs
- Nem hverdagsmad til travle hverdage
- En oplagt mulighed for at få bugt med dine grøntsagsrester i køleskabet

Du skal lave one pot pastaretter fordi:
- De er mindre tidskrævende
- Stort set ingen opvask
- Velsmagende og snasket
- Kan varieres i det uendelige
- En god måde at få tømt sit køleskab på
- De både kan tilberedes i gryde på komfur eller i ovn
Hvilken type pasta skal du bruge?
Du kan som udgangspunkt bruge alle pastatyper - med eller uden gluten. Jeg foretrækker fuldkornspasta, men du kan sagtens anvende helt almindelig pasta, som dog ikke har de samme gode ernæringsmæssige egenskaber som fuldkornspasta.
Kogetiden i opskriften vil variere alt efter pastatype, og forvent en lidt længere tilberedningstid end der står angivet på pakken, da pastaen bliver tilberedt med alle de øvrige ingredienser.









Tak fordi du bruger opskriften. Hvad synes du om den?