Kokostoppe minder mig sådan om min kære mormor, som var en ørn i køkkenet, og som ofte stod klar med hjemmelavede kokostoppe til kaffen. Kokostoppe med revet marcipan og sprød chokoladebund. Nostalgiske minder fra barndommen, som jeg her forsøger at genoplive i en nyfortolket udgave med limesaft og skræl. Lime giver et rigtig godt modspil til den søde marcipan og det økologiske rørsukker, og i denne opskrift tager jeg udgangspunkt i en hel økologisk lime, som jeg synes er passende mængde.
Opskrift på kokostoppe
Kokostoppe er noget af det nemmeste bagværk at stå med i køkkenet. Det tager mindre end 10 minutter at røre de forskellige ingredienser sammen, og så er de faktisk klar til at komme i ovnen. Personligt foretrækker jeg lige at stille dem på køl i en times tid, så massen kan sætte sig lidt, og så er de også nemme at forme. Jeg plejer at trille kokosmassen til en kugle, og så presser jeg massen op i en blød spids når jeg har placeret dem på bagepladen beklædt med bagepapir. Et godt lille fif er at dyppe fingrene i en skål med koldt vand inden du former kokosmassen, så det ikke klistrer til fingrene. Det samme fif kan du anvende når du bager boller, her skal du bare erstatte vandet med noget flydende fedtstof som fx raps- eller olivenolie.
Prøv lige at se opskriften på: En sommerdrøm af en jordbærgalette
Opskriften på disse kokostoppe er:
- Den bedste og nemmeste opskrift på kokostoppe
- I nyfortolket udgave med revet marcipan, limeskal og limesaft
- Rørt sammen på under 10 minutter og så er de klar til at komme i ovnen
- En lækker dessertkage og konfektstykke, som kan nydes hele året rundt
- Med sprød bund dyppet i smeltet chokolade
- Fryseegnet
Prøv lige at se opskriften på: Brunsviger
Disse ingredienser skal du bruge til kokostoppe:
- Økologisk rørsukker
- Kokosmel
- Æg
- Revet marcipan
- Lime
Prøv lige at se opskriften på: Rabarbercrumble
Perfekte til kagetapas
Hjemmelavede kokostoppe er perfekte til det store sønderjyske kaffebord, eller som kagetapas til en fødselsdag eller anden festlig begivenhed. Det gode ved kokostoppe er at du kan bage dem i forvejen, fryse dem ned og så blot tø dem op og dyppe bunden i chokolade. Har du børn er det helt oplagt at give dem muligheden for at hjælpe til med kokostoppene, da de er såre simple at gå til. I bund og grund minder de jo meget om havregrynskugler, hvor havregryn blot er skiftet ud med kokosmel og revet marcipan.
Prøv lige at se opskriften på: Toscakage
Kokostoppe kan du spise hele året rundt hvis du spørger mig, og kan både anvendes som hyggesnack når du er sulten for sjov, eller som konfektstykke til kaffen når du får gæster. Kokostoppe minder mig sådan om min favorit chokoladebar Bounty, som både i konsistens og smag har meget tilfælles - indvendig svampede og bløde, udvendig sprøde og med knasende chokoladebund.
God bagelyst.
Ingredients
- 225 gr. økologisk rørsukker
- 225 gr. kokosmel
- 3 æg
- 100 gr. revet marcipan
- Saften og skallen fra 1 økologisk lime
Instructions
- Riv marcipanen på et rivejern, og rør det sammen med alle de øvrige ingredienser i en røreskål.
- Fordel nu dejen i ca. 24 passende portioner og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Toppene skal formes så man får den klassiske kokostop, og dette gøres nemmest ved at fugte fingrene i lidt vand så det ikke klistrer for meget.
- Når du har formet alle kokostoppene, skal de bages i en ovn på almindelig varme ved 180° grader til de er let gyldne.
- Tag kokostoppene ud af ovnen og lad dem afkøle helt i køleskab inden de skal beklædes med chokoladebund.
- Smelt chokoladen (ikke alt for mørk - ca. 50% kakao) over et vandbad eller i en mikrobølgeovn, og dyp bunden af de afkølede kokostoppe i den flydende chokolade.
- Stil de færdige kokostoppe på køl indtil de skal serveres.
- Velbekomme.
Notes
Du kan med fordel fryse dine færdige kokostoppe ned til senere brug, men vent så med at dyppe bunden i chokolade indtil de skal anvendes ved en senere lejlighed.
Hvornår kommer limesaften og skallen i? 😊
Hej Louise,
Mange tak for din besked.
Det gør de samtidig med de øvrige ingredienser, som du rører sammen i røreskålen. Det er ikke kommet med i opskriften, hvilket jeg beklager meget, men det er nu tilføjet til opskriften 🙂
Håber du får lavet nogle skønne kokostoppe.
Venlig hilsen
Thomas
Du kan sagtens komme chokolade på bunden før du smider kokostoppene i fryseren. Så er de klar til at spise efter optøning
Hej Carsten,
Mange tak for dit tip vedrørende chokolade på bunden af kokostoppene inden de fryses ned. Jeg har med andre forskellige bagværker med chokolade oplevet det, at chokoladen bliver lidt grå og kedelig i farven hvis det har været en tur i fryseren, men det kan være jeg har været uheldig. Det nemmeste er jo også at lave dem helt færdige med chokolade, så de bare kan tages op sf fryseren og serveres.
Endnu en gang tak for tippet.
Hilsen
Thomas