Opskrift på svampede og lækre kokostoppe med revet marcipan, lime og knasende chokoladebund. Klassiske med et twist og nemme at tilberede.
Antal: 24
Ret: Kager
Køkken: Dansk
Ingredienser
100gmarcipan(revet)
225grørsukker
225gkokosmel
3æg
1lime(økologisk, saften og skallen)
Fremgangsmåde
Riv 100 g marcipan på et rivejern, og rør det sammen med 225 g rørsukker, 225 g kokosmel, 3 æg og saft og skal af 1 lime.
Fordel nu dejen i ca. 24 passende portioner og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Toppene skal formes så man får den klassiske kokostop, og dette gøres nemmest ved at fugte fingrene i lidt vand så det ikke klistrer for meget.
Når du har formet alle kokostoppene, skal de bages i en ovn på almindelig varme ved 180 grader til de er let gyldne. Det tager ca. 10-15 minutter.
Tag kokostoppene ud af ovnen og lad dem afkøle helt i køleskab inden de skal beklædes med chokoladebund.
Smelt chokoladen (ikke alt for mørk - ca. 50% kakao) over et vandbad eller i en mikrobølgeovn, og dyp bunden af de afkølede kokostoppe i den flydende chokolade.
Stil de færdige kokostoppe på køl indtil de skal serveres.
Du kan med fordel fryse dine færdige kokostoppe ned til senere brug, men vent så med at dyppe bunden i chokolade indtil de skal anvendes ved en senere lejlighed.