Indhold
Opskrift på butter chicken
Butter chicken, murgh makhani eller smørkylling. Her får du en utrolig populær indisk gryderet, som er kendt og elsket over hele verden.
De fleste indiske restauranter har smørkylling på menukortet og det siges, at kan de lave en velsmagende butter chicken, vil man ikke gå galt i byen med deres øvrige retter.
Om der er noget om snakken vil jeg lade stå hen i det uvisse. Murgh makhani er og bliver en mundvandsdrivende lækker indisk ret, som med sin cremede aromatiske sovs kan tryllebinde de fleste.
Serveres gerne kogte ris og naanbrød.
Se flere opskrifter:
Legende let at tilberede
Møre og saftige kyllingestykker takket være en himmelsk yoghurt-marinade spækket med krydderier. En smuk og aromatisk gryderet, som rent smagsmæssigt teleporterer dig til en helt anden madverden.
Indisk smørkylling eller murgh makhani ikke bare smager godt, men er også visuelt en fryd for øjet. Den cremede karrygule sovs i kontrast til de hvide ris og friskhakket koriander eller persille har det med at tryllebinde en.
Det bedste ved det hele er, at opskriften på butter chicken er legende let at tilberede, og at listen over ingredienser forefindes i alle velassorterede supermarkeder.
Den tryllebindende smørkylling
Mængden af smør i retten varierer meget alt efter opskrift og restaurant. Jeg nøjes med at stege kyllingestykkerne og krydderierne i et par spiseskefulde smør, og en lille smule neutral rapsolie.
Fedtstoffet og piskefløden giver den velsmagende karrysovs en nærmest silkeglat tekstur, som gør denne karrysovs til noget helt unikt.
Smørkylling stammer fra det nordlige Indien, hvor en restauratør ved navn Kundan Lal Gujral engang i 1950'erne opfandt denne gryderet.
Smørkylling er indisk comfortfood
Butter chicken er ikke en stærk ret efter indisk standard, men er utrolig aromatisk og velsmagende. Butter chicken er et måltid, som hele familien vil synes om. De mange indiske krydderier sætter deres helt eget personlige præg på retten, som virkelig skaber en sublim smagsoplevelse.
Ligesom mange karryretter ligger hemmeligheden bag en god smørkylling i selve sovsen. Når det kommer til indisk smørkylling, er det mængden af krydderier, som giver den karakteristiske kompleksitet og dybde i sovsen.
De karamelliserede løg og tomater tilfører sovsen lidt sødme, og endelig er det piskefløden og smørret der gør sovsen cremet og lind.
Mit madhjerte blev blødt som smør i London
Da jeg første gang blev væltet omkuld af denne herlige indiske ret på en restaurant i London, gik jeg straks i gang med at Google mig frem til den bedste opskrift på butter chicken.
Det er praktisk taget umuligt. Der findes flere millioner opskrifter på butter chicken, så hvilken en er den bedste?
Med madoplevelsen frisk i erindring fra den indiske restaurant i London, gik jeg i gang med at kreere min egen opskrift på butter chicken med inspiration fra utallige hjemmesider.
Resultatet sidder du med her. Og den er mere end godkendt, hvis jeg selv skal sige det.










Tak for opskriften, den var lækker. Hvordan kan krydring justeres? Andre opskrifter bruger klaret smør og bukkehornsblade
Hej Morten,
Mange tak for dit feedback 😊 Du kan fx justere smagen med lidt limesaft, som tilfører en frisk og letsaltet smag. Sukker eller honning for lidt mere sødme. Lidt mere syre i retten kan du tilføre med lidt æbleeddike eller hvidvinseddike.
Venlig hilsen
Thomas
Hvornår skal de 2 spsk smør skåret i tern, tilsættes sovsen?
Hej Heidi,
Smørret (de to spiseskefulde) skal tilsættes når sovsen er blevet blendet, og skal monteres med smør og fløde. Får det lige præciseret i opskriften 😊
Venlig hilsen
Thomas
Hej.
Bruges lagen kyllingen har ligger til sovsrn
Tak fordi du bruger opskriften på butter chicken. Hvad synes du om den?