Utrolig lækker og velsmagende opskrift på indisk butter chicken eller smørkylling, der er en aromatisk kyllingeret hele familien vil elske.
Antal: 4
Ret: Aftensmad
Køkken: Indisk
Ingredienser
Marinade til indisk smørkylling og tilberedning
800gkyllingebryst(skåret i rustikke mundrette stykker på 2x2 cm.)
1,5dlyoghurt(græsk, 10%)
4fedhvidløg(finthakket)
1spskingefær(revet)
2tskgaram masala
1tskgurkemeje
1tskspidskommen
2tsksalt
1tskchilipulver(mild, kan undlades)
smør(eller olie til stegning)
Sovs
2storeløg(halveret og skåret i tynde ringe eller tern)
5fedhvidløg(finthakket)
1dåsehakkede tomater
2,5dlpiskefløde(græsk yoghurt eller madlavningsfløde er også velegnet)
2spsksmør(skåret i tern)
1spskingefær(revet)
1,5tskspidskommen
1,5tskgaram masala
1tskkoriander(stødt, eller en lille håndfuld friskhakket koriander)
1tskchilipulver(mild, kan undlades)
1spsksukker
1tsksalt
friskkværnet peber
2spsksmør
Fremgangsmåde
Marinade til indisk smørkylling og tilberedning
Halvér kyllingefileterne på langs, og skær kyllingekødet ud i mundrette stykker på ca. 3x3 cm.
Rør alle ingredienserne til marinaden sammen i en skål, og hæld marinaden og kødet i en frysepose. Vend kyllingekødet godt rundt i marinaden i posen.
Lad kyllingekødet trække i marinaden i minimum 30 minutter på køl. Du kan med fordel lade kødet trække noget længere - gerne 3-4 timer eller natten over.
Opvarm lidt olie eller smør på en velegnet pande, og brun kyllingestykkerne i 3-4 minutter på hver side. Steg kyllingekødet af et par omgange, så kødet ikke kommer til at koge på panden. Læg de stegte kyllingestykker op i en skål eller fad, og dæk dem til med staniol, så de kan holde varmen. Gå herefter videre med tilberedningen af sovsen.
Sovs
Pil løget og hak det groft.
Smelt smørret i en stor gryde, og steg løg og hvidløg ved middelhøj varme (7 på en skala fra 1 til 9 på kogepladen) i ca. 3-4 minutter .
Tilsæt revet ingefær, spidskommen, garam masala, stødt koriander, mild chilipulver og sukker, og svits krydderierne i et par minutter ved middelhøj varme under omrøring. Når krydderierne bliver svitset af på panden, har det en god effekt på aromastofferne, som forplanter sig i retten og får den til at smage af mere.
Tilsæt de grofthakkede tomater, og lad dem simre med i et par minutter.
Blend alle ingredienserne på panden til en ensartet sovs med en stavblender, eller hæld ingredienserne op i en blender og tilbage på panden.
Tilsæt piskefløde og lad sovsen koge op under omrøring. Når sovsen småkoger, vender du de stegte kyllingestykker tilbage på panden, hvorefter din butter chicken skal simre videre i ca. 10 minutter.
Smag retten til med salt og friskkværnet peber, og kontroller at kyllingestykkerne er færdig tilberedte, men stadigvæk saftige.
Drys lidt grofthakket persille eller koriander ovenpå retten, og server din butter chicken til kogte ris og naanbrød.
Butter chicken kan serveres til kogte ris ledsaget af lidt godt madbrød, som rigtig kan suge den lækre sovs op fra tallerkenen.Tilbehør: Grofthakket persille eller koriander Kogte ris Naanbrød