Indhold
Opskrift på tunmousse
Denne opskrift på klassisk tunmousse er ren retro på den helt store klinge, og et levn fra de glade 1980'ere, hvor denne forret med dåsetun begejstrede store som små ved de danske middagsborde.
Der findes utrolig mange opskrifter på tunmousse, men kun en nøjagtig som denne. Takket være min kæreste og hendes gode hukommelse, har vi nu fundet frem til noget nær den perfekte tunmousse, som hun husker hendes svigermor serverede til festlige lejligheder.
Se flere opskrifter:
- Hjemmelavede fiskefrikadeller
- Frikadeller i fad
- Maskeret blomkål
- Dressing til tunmousse
- Vitello Tonnato
Tunmousse uden smør
En tunmousse uden smør, men rørt op med fløde, lun citronsaft og husblas. Hånden på hjertet - jeg har endnu ikke mødt en person, som ikke er blevet begejstret over mødet med denne tunmousse.
Det eneste minus jeg kan komme i tanke om er måske, at man altid bliver lokket til at tage stykke nummer to og ... Smør er bandlyst i denne opskrift, som derimod består af fløde, cremefraiche, husblas og masser af citronsaft.
Det er klassisk tunmousse der hverken er klæg eller geléagtig, men lækker cremet og luftig med en konsistens der lige akkurat får tunmoussen til at sætte sig i formen uden at være stiv og geléagtig.
Man kan skære i denne tunmousse med en kniv eller en ske, og den holder formen uden at stå og blævre som en anden gelerand. Det kalder jeg den perfekte tunmousse.
Denne opskrift på tunmousse er:
- Tunmousse uden smør, hvilket gør denne udgave ekstra cremet og lækker uden smør i ganen
- Fremstillet på fløde, husblas og citronsaft
- Et stensikkert hit som lækker forret anrettet med tomatbåde, agurkeskiver, citronbåde og rejer
- Utrolig nem at tilberede på blot 30 minutter (plus minimum 6 timer på køl)
- Den perfekte forret til påskebordet, julefrokosten, konfirmationen eller nytårsaften
- Ideel som forret til minimum 14 personer


Ægte mormormad
Tunfiskemousse er ren mormormad hvis du spørger mig, og et nostalgisk levn fra de glade 1980'ere på lige fod med ananasringe toppet med hønsesalat og tarteletter med høns i asparges.
Jeg mindes mangt og mange oplevelser med tunmousse fremstillet på smør, som mavesækken aldrig fik glæde af, da det aldrig kom længere end til ganen, hvor det hele sad godt og grundigt fast.
Ingen større kulinarisk oplevelse hvis jeg selv skal sige det. At sidde og spise tun fra dåse rørt sammen med en pakke smør eller mere er et stort no-go i min gastronomiske verden.
Perfekt som forret eller let frokostret
Hjemmelavet tunmousse er altid et hit i familien, og den er helt ideel til jule- eller påskefrokosten, eller hvis du står og skal holde konfirmation og selv skal stå for madlavningen.
Tunmousse er også helt perfekt som en let frokostret - måske i selskab med et glas kølig hvidvin på terrassen en dejlig sommerdag.
Du kan med fordel lave din tunmousse dagen i forvejen, så den blot lige skal pyntes og anrettes inden servering.
Der hører sig selvfølgelig en lækker dressing til tunmousse og små lune kuvertflutes. Det er ren nostalgi og vaskeægte mormormad.










Hej hvor mange personer er denne opskrift til ,ser super lækkert ud.
Venlig hilsen lilian
Hej Lilian,
Mange tak for din besked.
Denne opskrift på tunmousse er til 14-16 personer. Vi har en stor form i silicone som du ser på billedet, og der får vi lidt tilovers som vi så vender i en anden lille springform. Du kan sagtens halvere opskriften og have nok til 6-8 personer, men vi laver altid denne portion, og så har vi til dagen derpå, da man aldrig kan få nok af denne lækre forret 🙂
Hilsen
Thomas
Det ser så lækket ud, og en nem tilgængelige opskrift tak😊🤩🤗
Hej Jeanne,
Mange tak for din besked og pæne ord 🙂
Den er lige til at gå til, og kan med fordel laves dagen i forvejen, så dan bare lige skal pyntes og anrettes inden servering.
Hilsen
Thomas
Hej igen jeg kan ikke finde opskriften på dressingen, når jeg trykker sker der ikke noget som helst🙄🤔
Hej Jeanne,
Den er ikke kommet på endnu, men du får den lige her:
7½ dl. cremefraiche 18%
2 spsk. ketchup
2 spsk. citronsaft
2 tsk. fint salt
2 tsk. sukker
1 spsk. mild paprika
Smag evt. dressingen til med mere citronsaft og salt.
Den kommer på bloggen en af dagene.
Hilsen
Thomas
Hej
Lækker tunmousse, jeg har dog tilføjet hakket dild og hakket kapers. Byttet halvdelen af fløden ud med cremefraiche 38 %
Hej Anja,
Mange tak for dit feedback på opskriften. Det lyder virkelig også lækkert med hakket dild og ikke mindst hakkede kapers. Tænker den får en endnu mere intens smag af den fede cremefraiche på 38% - det skal prøves næste gang der skal tunmousse på menuen.
Venlig hilsen
Thomas
Tak fordi du bruger opskriften. Hvad synes du om den?