Der er nu ikke noget som en hjemmelavet hotdog engang imellem, hvis jeg selv skal sige det. Dejlig befriende og ukompliceret aftensmad. Det behøver ikke altid være kogekunst på et højere plan, da mindre også kan gøre det. Ikke mindst hvis råvarerne er i orden. Man skal hverken gå på kompromis med sin pølse eller sit pølsebrød. Pølsebrødet eller hotdogbrødet skal være hjemmebagt, og pølsen skal bestå af mere kød og mindre fedt. Så har du opskriften på den perfekte hotdog.
Prøv lige at se opskriften på: Agurkesalat
Denne opskrift på pølsebrød er:
- Rigtig luftig og svampet
- Luksusudgaven bagt på smør, sukker og kardemomme
- Det perfekte hotdogbrød, som slår de færdigkøbte pølsebrød med længder
- Bagt med hvedemel og en smule fuldkornsmel
- Fastfood der stiller enhver sult
- Fryseegnet
Prøv lige at se opskriften på: Pizzadej
Prøv lige at se opskriften på: Syltede rødløg
Luftige og svampede pølsebrød
Luftige og svampede pølsebrød skal der til, hvis din hotdog skal sidde lige i skabet. Har du først smagt disse pølsebrød, går du aldrig tilbage til de købte pølsebrød. Hjemmebagte pølsebrød er nemme at fremstille, og er desuden fryseegnede, så du altid lige kan tage en portion op af fryseren. Pølsebrød eller hotdogbrød stammer oprindeligt fra USA, hvor dette aflange pølsebrød serveres med et snit i midten til en kogt eller ristet pølse. Det man i folkemunde kalder for en hotdog.
Det perfekte tilbehør til hjemmelavede hotdogs:
- Agurkesalat
- Syltede rødløg
- Ristede løg
- Rå løg
- Tomatketchup, sennep og remoulade
Sådan bager du det perfekte pølsebrød
Man er ofte tilbøjelig til at putte mere mel i dejen, hvis den klistrer til fingrene, men det gør blot brødet mere tørt og mindre svampet. Derfor skal du ikke hælde mere mel i dejen end opskriften foreskriver, da du sagtens kan forme dejen til fine pølsebrød uden klistret dej på fingrene. Tricket består i at smøre fingrene ind i lidt fedtstof inden du stikker fingrene i dejen. Hæld derfor lidt fedtstof op i en lille skål, og smør så fingrene undervejs - det gør det at forme dejen til aflange pølsebrød til en ren leg.
Prøv lige at se opskriften på: Fødselsdagsboller
Når du har formet pølsebrødene, skal de efterhæve i 30 minutter. Det bedste resultat opnår du ved at sætte en skål eller fad med kogende vand nederst i din kolde ovn, og så stille bagepladerne med de ubagte pølsebrød ind i ovnen og lade dem efterhæve. Dampen i det lille ovnrum medvirker til, at dejen bliver ekstra luftig og lækker når de bages.
God bagelyst.
Ingredients
- 1100 gr. hvedemel fra Økomølleriet/Kragegaarden (reklamelink)
- 100 gr. fuldkornsmel fra Økomølleriet/Kragegaarden (reklamelink)
- 50 gr. gær
- 3 dl. sødmælk
- 100 gr. smør
- 4 spsk. sukker
- 2½ dl. vand
- 3 æg
- 1 tsk. kardemomme
- 2 tsk. salt
- Pensling:
- 1 æg
- Sesamfrø
Instructions
- Lun mælken til det er fingervarmt (ca. 37° grader).
- Rør gær, sukker, kardemomme og salt ud i den lune mælk i en stor røreskål.
- Tilsæt herefter halvdelen af melet, og ælt dejen godt igennem.
- Rør æggene og smeltet smør i dejen, og vend herefter resten af melet ned i røreskålen.
- Ælt dejen godt igennem indtil den har en smidig konsistens, hvor dejen lige akkurat slipper fingerspidsen.
- Stil dejen til hævning i skålen et lunt sted i 30 minutter.
- Form nu dejen til 18 aflange pølsebrød (hæld evt. lidt olie på din bordplade og fingre, hvis det har tendens til at klistre). Størrelsen på pølsebrødene bestemmer du selv alt efter pølsens størrelse.
- Lad pølsebrødene efterhæve i 30 minutter på en bageplade beklædt med bagepapir, eller blot på bagepapir hvis du har et bagestål.
- Pensle pølsebrødene med et sammenpisket æg, og drys evt. med lidt sesamfrø .
- Opvarm ovnen til 200° grader varmluft, og bag dem i ca. 10-12 minutter eller til de er fine lysebrune.
- Server de nybagte pølsebrød sammen med pølser og andet tilbehør til hotdogs som fx syltede rødløg.
- Velbekomme.
Notes
Skal du ikke bruge dine pølsehorn lige med det samme, kan du tage dem ud af ovnen lige inden de er helt færdigbagte, og så fryse dem ned i op til tre måneder. Når de er optøede skal de blot opvarmes i ovnen ved 200° grader varmluft i et par minutter På denne måde undgår du at pølsebrødene bliver tørre og kedelige.