Baregomad » Opskrifter » Aftensmad » Spinatlasagne

Spinatlasagne med frisk spinat (lasagne med et sundt twist)

billede med spinatlasagne
Indhold

Spinatlasagne

Udviklet af: Baregomad
5 fra 1 stemme
Print
Forb: 30 minutter
Tid: 30 minutter
Ialt: 1 time
Få en fantastisk smagsoplevelse med denne lette spinatlasagne opskrift. Sund og velsmagende med masser af frisk spinat.
Antal: 4 personer
Ret: Aftensmad
Køkken: Italiensk

Ingredienser

Kødsovs med spinat
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 400 g hakket oksekød
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 70 g tomatpasta (lille dåse)
  • 1 dl bouillon (efter eget valg)
  • 1 tsk oregano (tørret)
  • 1 tsk basilikum (tørret)
  • 1 spsk balsamico
  • 300 gram spinat (frisk)
Bechamelsauce
  • 2 spsk smør
  • 2 spsk hvedemel (med lidt med top)
  • 4 dl mælk (måske lidt mere)
  • muskatnød (revet)
  • citronsaft (friskpresset)
  • sukker
  • salt og friskkværnet peber
Desuden
  • 12 pastaplader (eller flere)
  • ost (kan udelades)

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og hvidløg fint og svits det i lidt olie uden det tager farve.
  2. Kom det hakkede oksekød ved og brun det godt, så det får masser af smag.
  3. Kom resten af ingredienserne til kødsovsen i - pånær spinaten, og lad det småkoge 10 minutter. Smag til med salt og peber.
  4. Lige før du samler lasagnen kommes spinaten ved, og kødsovsen tages af når spinaten er faldet sammen. 300 gram spinat virker af meget - men den fylder ikke meget efterfølgende.
  5. Bechamelsovs laves ved at smelte smør i en kasserolle, hvorefter hvedemel piskes i. Pisk derefter mælken i indtil den rigtige konsistens nås, og smag til med muskatnød, citronsaft, sukker, salt og peber. Lad den hvide sovs småkoge i fem minutter for at fjerne smagen af mel.
  6. Byg så lasagnen op i et ildfast fad med kødsovs med spinat, bechamelsovs og pastaplader i den rækkefølge. Slut af med kødsovs, og drys så lasagnen med lidt ost på toppen. Osten kan også udelades, og så kan du i stedet drysse lidt rasp over.
  7. Spinatlasagne bages i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, hvor den skal have 30 minutter.

Ernæring

Kalorier803kcalKulhydrater94gProtein39gFedt32gMættet fedt15gFlerumættet fedt2gEnkelumættet fedt9gTransfedt1gKolesterol98mgNatrium1482mgKalium1666mgKostfibre8gSukker27gVitamin A7936IUVitamin C48mgCalcium362mgJern8mg

Opskrift på spinatlasagne

Spinatlasagne er meget nem at lave, og spinaten giver lasagnen en virkelig god smag. Og så er spinat jo sundt.

Byg gerne din lasagne op med mindst fire lag pastaplader, da det giver det bedste resultat. Og så sparer vi ikke på den friske spinat i denne opskrift.

Se flere opskrifter:

Opskriften er beregnet som hovedmåltid til fire personer.

Servering

Den færdigbagte lasagne med spinat kan med fordel hvile i 10 minutter inden servering, da den er rygende varm.

Kan nydes som den er, eller med en skøn tomatsalat. Velbekomme.

1 kommentar til “Spinatlasagne med frisk spinat (lasagne med et sundt twist)”

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *