Få en fantastisk smagsoplevelse med denne lette spinatlasagne opskrift. Sund og velsmagende med masser af frisk spinat.
Antal: 4personer
Ret: Aftensmad
Køkken: Italiensk
Ingredienser
Kødsovs med spinat
1løg
2fedhvidløg
400ghakket oksekød
2dåserhakkede tomater
70gtomatpasta(lille dåse)
1dlbouillon(efter eget valg)
1tskoregano(tørret)
1tskbasilikum(tørret)
1spskbalsamico
300gramspinat(frisk)
Bechamelsauce
2spsksmør
2spskhvedemel(med lidt med top)
4dlmælk(måske lidt mere)
muskatnød(revet)
citronsaft(friskpresset)
sukker
salt og friskkværnet peber
Desuden
12pastaplader(eller flere)
ost(kan udelades)
Fremgangsmåde
Hak løg og hvidløg fint og svits det i lidt olie uden det tager farve.
Kom det hakkede oksekød ved og brun det godt, så det får masser af smag.
Kom resten af ingredienserne til kødsovsen i - pånær spinaten, og lad det småkoge 10 minutter. Smag til med salt og peber.
Lige før du samler lasagnen kommes spinaten ved, og kødsovsen tages af når spinaten er faldet sammen. 300 gram spinat virker af meget - men den fylder ikke meget efterfølgende.
Bechamelsovs laves ved at smelte smør i en kasserolle, hvorefter hvedemel piskes i. Pisk derefter mælken i indtil den rigtige konsistens nås, og smag til med muskatnød, citronsaft, sukker, salt og peber. Lad den hvide sovs småkoge i fem minutter for at fjerne smagen af mel.
Byg så lasagnen op i et ildfast fad med kødsovs med spinat, bechamelsovs og pastaplader i den rækkefølge. Slut af med kødsovs, og drys så lasagnen med lidt ost på toppen. Osten kan også udelades, og så kan du i stedet drysse lidt rasp over.
Spinatlasagne bages i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, hvor den skal have 30 minutter.