Sådan laver du kylling på grill. Du lykkes med denne opskrift til gas- eller kulgrill, hvor kyllingen marineres med en lækker marinade.
Kylling på grill er noget af det bedste grillmad, og her får du opskriften på den perfekte grillkylling.
For der er nu ikke noget som at stå og tilberede sin mad i det fri. Måske med en kold øl eller et godt glas vin i hånden.
Det ligger i vores natur og genetik - du ved, det der med at vi finder det hyggeligt og trygt at tilberede mad over åben ild.
Det giver en vis tilfredsstillelse i vores digitale hverdag nu til dags. Uanset om vi så kun har stået for tilberedningen, og hentet ingredienserne i det lokale supermarked.
Forår og sommer er grill-sæson. Sådan var det ihvertfald engang. I dag griller vi hele året rundt.
Mange har efterhånden fået opført et decideret udekøkken, hvor man i læ for naturens elementer kan stå og hygge sig med sit monstrøse udvalg af rygeovne, kuglegrill, gasgrill, kulgrill ...ikke at forglemme pizzaovnen.
Så grill-sæson, ja tak. Vi er så klar!
Se også: Flæskesteg (opskrift på langtidsstegt flæskesteg i ovn)
Sådan tilbereder du kylling på grill:
- Køb en dansk kylling på 1600-2000 gr. med en ordentlig kødkvalitet
- Grill altid din kylling ved indirekte varme og sæt ikke kyllingen i grillen før den er varm
- Brun kyllingen ved 250° grader i 10-15 min. på grillen
- Reguler temperaturen ned til 175-200° grader, og grill kyllingen i yderligere 60-70 min.
- Kyllingen er klar, når knoglen i låret kan rokkes løs eller har en kernetemperatur på ca. 75° grader
- Pensl kyllingen regelmæssigt under tilberedningen, hvis du ikke anvender et rotisseri
- Lad den færdigtilberedte kylling hvile i ca. 10 min. inden den parteres
Se også: Stegt flæsk i ovn (mormors opskrift på ovnstegt flæsk)
Køb dansk kylling og i en ordentlig kvalitet
Det kan godt være du har den fedeste og mest veludstyrede grill i hele nabolaget, men hvad hjælper det, hvis du går ned på ingredienserne. Få simple ingredienser, som gør den store forskel.
Køb derfor danske kyllinger med en ordentlig kødkvalitet, og fra en producent der værdsætter nærhedsprincippet og har en holdning til høj kvalitet i sine fødevarer.
I min verden er en kylling på 1200 gr. fra din lokale discount-pusher no-go. "No-go" som i "det-gør-du-bare-ikke".
Der er ganske enkelt en verden til forskel på kvaliteten og madoplevelsen, hvis du ofrer 50% mere og køber en ordentlig dansk kylling på 1600-2000 gr.
En kylling der har haft det godt, og hvor producenten vægter dyrevelfærd og kvalitet højere end profitoptimering. Besværet og indsatsen er den samme. Men belønningen tidobbelt.
Se også: Sommer kartoffelsalat
Grillmad er mere end pølser og hakkedrenge
Sommetider har vi det med at dvæle ved de samme vaner og rutiner. Indrømmet. Jeg kender det alt for godt selv.
Men ofte er det ikke ret meget vi skal rykke os for at gå nye veje. Få os en på opleveren.
Vi danskere har rykket os gevaldigt indenfor det seneste årti, når det kommer til kogekunst i det fri på en grill.
Pølser kommer stadigvæk på grillen, men ofte i egenskab som en lille "dessertpølse". Den der lige runder grillmåltidet af, og definitivt besegler appetitten en gang for alle. Ihvertfald for en stund.
Se også: Frikadeller (nem opskrift på fars til danske frikadeller)
Fra fastfood til slowfood
Grillmad er gået fra at være traditionel fastfood til at gå mere og mere i retning af slowfood. Vi tager os tid til at forberede og tilberede maden. Især når det kommer til tilberedning af kød.
Lavere temperaturer. Længere tilberedningstid. Mere mørt kød og større oplevelser. At grille en kylling er en mellemting mellem fast- og slowfood.
Man kan godt tilberede en kylling ved lavere temperaturer end de nævnte 200° grader, men bruningen i starten er stadigvæk afgørende for det endelige resultat.
Kylling på grill er good-food. Uanset hvordan du vælger at tilberede den. Blot du vælger kyllingen med hjertet, og ikke med tegnedrengen.
Kylling på gril:
En yderst lække måde at få kylling på.
Den var saftig og lækker krydret.
Så bliver en kylling ikke bedre.
Tak for mad ????????
Tak fordi du bruger opskriften på grillet kylling. Skriv også gerne din bedømmelse her.