Whiskysauce

Hjemmelavet whiskysauce. Mums filibaba. Der var engang en bøfkæde, som introducerede danskerne for billige frokostbøffer, whiskysauce og en overdådig salatbuffet. Det var i de glade 80’ere og 90’ere, og jeg husker tydeligt min begejstring over denne krydrede whiskysauce, som var et frisk pust til den brune sovs. En slags universalsauce. Hjemmelavet whiskysauce. Selv nu får det mundvandet til at løbe, for det er s.. en god sovs. S-O-V-S. Perfekt til en oksebøf af skært eller hakket kød, kyllingebryst eller fyldt svinemørbrad.

Prøv lige at se opskriften på: Hakkebøffer med bacon i svampedrøm

Opskrift på hjemmelavet whiskysovs

Det skønne ved denne sovs er udover smagen den nemme tilberedning. Du skal blot investere 10 minutter foran kogepladen, og belønningen er en whiskysauce der er langt bedre end den du ved nok … Og selvfølgelig helt uden kunstige tilsætningsstoffer. Denne whiskysauce er den ægte vare.

Prøv lige at se opskriften på: Jægerschnitzel med jægersovs

Denne opskrift på hjemmelavet whiskysauce er:

  • Utrolig nem og enkel at tilberede på ca. 10 minutter
  • Langt bedre end den originale whiskysauce fra den bøfkæde du ved nok …
  • Med ægte piskefløde og whisky
  • Det perfekte match til en oksebøf af skært eller hakket kød og pomfritter
  • Krydret og sødmefuld med ganske få ingredienser

Prøv lige at se opskriften på: Gastrik

Disse ingredienser skal du bruge:

  • Piskefløde 38%
  • Smør
  • Whisky
  • Tomatpuré
  • Rørsukker
  • Rosmarin
  • Gastrik eller balsamicoeddike
  • Salt
  • Peber
Whiskysauce

Sådan laver du hjemmelavet whiskysauce

Det er legende let at lave hjemmelavet whiskysauce, og det kræver ikke det sorte bælte i gastronomi. At lave sauce helt fra bunden af, kan godt få det til at løbe koldt ned af ryggen hos mange, men med denne opskrift på whiskysauce vil du med statsgaranti lykkedes, og begejstre enhver der får serveret denne elskede klassiker. Whiskyen tilfører sovsen krydderier og varme, men ellers er det tomatpuréen som er den primære smagsgiver i sovsen, som du kan forstærke og smage til ved hjælp af sukker, gastrik og balsamico. Undgå en alt for røget whisky, da det vil give en bitter sovs, som er meget intens i smagen.

  1. Smelt smørret uden det bruner i gryden.
  2. Tilsæt tomatpuré og lad smørblandingen koge kortvarigt op, og skru så ned for varmen igen.
  3. Tilsæt alle de øvrige ingredienser, og lad sovsen simre videre i 6-8 minutter.
  4. Smag whiskysaucen til, og server den rygende varm til fx en god bøf og knuste kartofler.

God fornøjelse.

Whiskysauce

Hjemmelavet whiskysauce

Antal personer: 4 Forberedelse: Tilberedning:
Næringsindhold: 470 kalorier 20 grams fedt
Hvor glad er du for opskriften? 4.6/5
( 193 bedømmelser )

Ingredienser:

  • 2½ dl. piskefløde 38%
  • 100 gr. smør
  • ½ dl. whisky (fx Tullamore Dew, men du kan også bruge brun rom)
  • 1 lille ds. tomatpuré (60-70 gr.)
  • 1 tsk. økologisk rørsukker
  • 2 tsk. tørret eller friskhakket rosmarin
  • 1-2 spsk. gastrik eller balsamicoeddike
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Opskrift - sådan gør du trin for trin:

  1. Smelt smørret ved middelhøj varme i en gryde uden at det bruner.
  2. Tilsæt tomatpuré og lad smørblandingen koge kortvarigt op, og skru så ned for varmen igen.
  3. Kom alle de resterende ingredienser i gryden, og rør godt rundt med et piskeris.
  4. Bring sovsen i kog under omrøring, og lad så whiskysaucen simre videre i ca. 6-8 minutter.
  5. Smag whiskysaucen til med salt, peber og evt. lidt mere gastrik eller balsamicoeddike.
  6. Server den færdige sovs til en god bøf.
  7. Velbekomme.

Yderligere kommentarer

Opskriften på hjemmelavet whiskysauce er utrolig nem at tilberede, og er den perfekte ledsager til en oksebøf af skært eller hakket kød. Saucen er fryseegnet i op til 2-3 måneder, og skiller ikke ved optøning hvis du anvender rigtig piskefløde. Saucen kan smages til med hjemmelavet gastrik, balsamicoeddike, sukker og tomatketchup. Undgå en alt for røget whisky, da det vil give en bitter intens smag i sovsen.

Har du prøvet en af mine opskrifter?
Så vil jeg rigtig gerne høre hvordan det gik. Smid mig en kommentar længere nede på siden, og fortæl mig hvad du synes om opskriften.

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner