Blomkålsris

af Baregomad.dk
Blomkålsris
0 kommentar
0

Blomkålet er en fantastisk grøntsag, som hører sig efteråret og vinteren til. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser for, hvordan et blomkål kan anvendes i husholdningen. Når man nu har truffet det valg, at man gerne vil skære ned på kulhydraterne og stivelsen i ens daglige kost, er blomkålet en perfekt erstatning som tilbehør. Mange omtaler blomkålsris som “slankemad”, da det er en rigtig sund spise – jeg vælger blot at betragte blomkålsris som et sundt alternativ til ris, pasta og brød og forbinder det ikke med nogen slankekur.

Blomkålsris har mange anvendelsesmuligheder

Blomkålsris anvender vi bl.a. til gryderetter såsom mørbradgryde og stegt/grillet kød, hvor man typisk ville servere ris eller couscous. Blomkålsris er utrolig nemme at tilberede og hele familien er vilde med denne udgave, idet de kun har en diskret snert af blomkålssmag. De er samtidig saftige og fyldige, så personligt synes jeg de slår ris med flere længder. Vi plejer altid at tilføre de revne blomkål noget krydderi – enten i form af chili eller et par fed hvidløg, men igen er det kun fantasien der sætter grænser for, hvordan risene kan krydres.

Blomkålsris

Blomkålsris

Blomkålet er en fantastisk grøntsag, som hører sig efteråret og vinteren til. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser for, hvordan… Madopskrifter Blomkålsris European Print opskrift
Antal personer: 4 Tidsforbrug i alt: Tilberedningstid:
Næringsindhold: 200 kalorier 20 grams fedt
Bedøm denne opskrift 5.0/5
( 2 bedømmelser )

Ingredienser

  • 1 stort blomkål
  • Lidt friskhakket chili (eller tørret - ½ tsk.) eller 1-2 fed pressede hvidløg
  • Et par spsk. oliven- eller rapsolie til panden
  • Salt og peber

Sådan gør du

Du starter med at fjerne alle bladene på blomkålet, hvorefter du skyller det i vand eller lader det ligge i en skål med kold vand i 10 min. Herefter er det i gang med rivejernet, hvor blomkålet rives på den side af rivejernet med de største huller.

Så er det bare at tage "risene" over på den opvarmede pande med olien sammen med eks. hvidløg, chili, karry eller hvad man nu ønsker at krydre blomkålen med. Efter 5 min. stegning er de klar til servering.

Yderligere kommentarer

Som nævnt tidligere går blomkålsris rigtig godt i spænd sammen med gryderetter og stegt/grillet kød. Det kan nydes både varmt og som koldt tilbehør en sommerdag på terrassen, hvor menuen står på grillet kylling. På det ovenstående billede er blomkålsrisene afbilledet sammen med en lækker mørbradgryde.

0 kommentar
0

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.