Medister er populær aftensmad, og her får du den bedste opskrift. Med fremgangsmåde til at stege og koge en medisterpølse helt perfekt.
Antal: 4
Ret: Aftensmad
Køkken: Dansk
Ingredienser
Medisterpølse
600gmedister
Sovs til medister
stegesky
2spskhvedemel
3dlkogevand(fra medisteren)
1dlmælk
1tsksukker
citronsaft(friskpresset)
sovsekulør
salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Medister kommes i gryde, og der hældes vand ved indtil medisterpølsen netop er dækket med vand. Koges ved svag varme og under låg i ca. 15 minutter. Tag derefter 3 deciliter af kogevandet fra til sovs.
Kom et par spiseskefulde smør på en pande, lad det bruse af og steg så medisteren i ca. 5 minutter på hver side. Du kan med fordel prikke nogle huller i den undervejs. Det bliver en stegt medisterpølse ikke mere tør af!
Sovs til medister: Kom skyen fra panden i en lille og varm gryde sammen et par spiseskefulde hvedemel. Pisk det godt sammen til en opbagning, og pisk derefter 3 deciliter kogevand i, og derefter ca. 1 deciliter mælk - eller indtil den ønskede konsistens opnås.
Smag sovsen til med lidt sukker, citronsaft, salt og friskkværnet peber - og kom lidt sovsekulør i, så din medisterpølsesovs bliver flot. Lad den koge fem minutter ved svag varme for at fjerne smagen af mel.
Medister eller medisterpølse er et sikkert hit i de fleste børnefamilier, og heldigvis er det en nem ret at tilberede. Også på de mere travle hverdage.
Køb en god medisterpølse hos din slagter, kog den først og steg så medisteren på panden. Skyen bruges til en lækker brun sovs.
Nej, det er ikke absolut nødvendigt at koge en medister først. Den kan sagtens bare steges på panden, og så er den klar.
Stegetid på en pandestegt medisterpølse er ca. 10 minutter på hver side, for så er du sikker på den er gennemstegt. Og det skal den være!
Du kan også måle kernetemperaturen i medisteren med et stegetermometer, og den er gennemstegt når den viser 75 grader. Husk at måle midt i medisterpølsen.
Servering
Medister serveres med kogte kartofler, dampet blomkål og den lækre sovs.
Ønskes endnu mere smag i sovsen, kan der tilsættes en bouillonterning. Det kan være en grøntsagsbouillon.
Ønskes lidt sødme i sovsen gør en teskefuld ribsgele eller to underværker.
Tak fordi du bruger opskriften på medister. Hvad synes du om den?