Baregomad » Opskrifter » Kager » Vandbakkelser

Vandbakkelser (den klassiske og sikre opskrift på vandbakkelse)

Billede af vandbakkelser.
Indhold

Vandbakkelser

Udviklet af: Baregomad
5 fra 1 stemme
Print
Forb: 25 minutter
Tid: 35 minutter
Ialt: 1 time
Her får du den sikre opskrift på vandbakkelser, der ikke falder sammen for dig. Husk blot ikke at åbne lågen, og så er du sikker på succes.
Antal: 12
Ret: Kager
Køkken: Dansk

Ingredienser

  • 2,5 dl vand
  • 125 g smør
  • 125 g hvedemel
  • 5 æg

Fremgangsmåde

  1. Til vandbakkelser starter du med, at komme vand og smør i en gryde.
  2. Varm det op indtil smørret er smeltet, hvorefter du pisker hvedemel i. Pisk grundigt så det bliver en blank dej.
  3. Afkøl massen lidt.
  4. Så piskes æggene i, men gør det et æg ad gangen. Så får du den bedste vandbakkelsedej. Og pisk ægget godt i før det næste tilsættes.
  5. Dejen kan nu sprøjtes ud, eller sættes med et par skeer, på en bageplade med bagepapir.
  6. Vandbakkelserne bages i en forvarmet ovn ved 180 grader over- og undervarme, hvor de skal have ca. 35-45 minutter. Bagetiden afhænger af størrelsen på vandbakkelserne. Men husk, at du ikke må åbne lågen under bagningen, da du så risikerer, at de vandbakkelserne falder sammen.

Ernæring

Kalorier139kcalKulhydrater8gProtein3gFedt10gMættet fedt6gFlerumættet fedt1gEnkelumættet fedt3gTransfedt0.3gKolesterol91mgNatrium94mgKalium39mgKostfibre0.3gSukker0.1gVitamin A359IUCalcium15mgJern1mg

Opskrift på vandbakkelser

Vandbakkelser, der på fransk kaldes en choux, har ry for at være besværlige at lave - og for nemt at falde sammen i ovnen. Men så slemt er det altså ikke.

Dejen er nem at lave af vand, smør og hvedemel, der piskes sammen i en gryde, hvorefter æg piskes i et ad gangen, indtil du har en god klistret vandbakkelsesdej.

I opskriften er der brugt 5 æg, men måske skal du kun bruge 4, og det afhænger af hvor store æggene er. Dejen skal være klistret og kunne sprøjtes eller sættes på en bageplade, men den må heller ikke være for tynd.

Se flere opskrifter:

Undgå sammenklappede vandbakkelser

Og hvordan undgår man så, at vandbakkelserne falder sammen i ovnen?

Jo, her er det sådan bare vigtigt, at du ikke åbner lågen til ovnen mens vandbakkelserne bliver bagt!

Se også: Banoffee Pie - lækker banantærte og kage uden ovn

Så ikke noget med lige at se, om de er ved at være klar. Så får du kold luft ind i ovnen, og du risikerer de klapper sammen. Så kig gennem glasset - og undlad at åbne lågen.

Så får du med sikkerhed de fineste og lækreste vandbakkelser. Og af denne opskrift får du ca. 12 stk., afhængig af hvor store du laver dem.

Tips

De færdigbagte vandbakkelser kan med fordel køles af i ovnen.

Det gør du ved, at åbne ovnlågen halvt op når de er helt bagt færdige, og så lader du dem stå der indtil de er kølet af.

Nu kan du evt. skære vandbakkelserne over, og fylde dem med flødeskum eller vaniljecreme, der er en blanding af flødeskum og kagecreme.

Du kan også bruge vandbakkelserne til en kagemand.

1 kommentar til “Vandbakkelser (den klassiske og sikre opskrift på vandbakkelse)”

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *