Nem opskrift rabarbertrifli som mormor lavede den. Med hjemmelavet rabarberkompot på knuste makroner og vaniljecreme. Alle elsker den.
Lav Danmarks bedste rabarbertrifli med denne skønne opskrift, der altid giver dit et godt resultat.
Rabarberplanten er en af de første forårsbebudere i haven. Med rabarberens komme varsler det lysere nætter og udendørsaktiviteter.
Rabarber som plante er faktisk i sæson både i foråret og i sensommeren, og er dermed leveringsdygtig i friske rabarberstængler gennem adskillige måneder - til glæde for alle de livsnydere og haveejere, som sætter pris på rabarberplantens mange anvendelsesmuligheder.
Rabarberplanten er en utrolig populær haveplante, som med sine mørkerøde stængler og forårsgrønne blade er at finde i mange haver og visse steder også i naturen.
En plante, som jeg personligt holder rigtig meget af, og som ikke kræver nogen som helst form for pleje eller opmærksomhed, men som forkæler sin ejer med disse røde stængler hele sommeren igennem.
Se også de populære opskrifter på:
Opskrift på nem rabarbertrifli
Rabarbertrifli - en himmelsk sommerdessert
Rabarbertrifli er uden tvivl en vaskeægte "old-school" klassiker indenfor desserter. Jeg mindes min mormors hjemmelavede rabarbertrifli med kagecreme og hjemmebagte makroner, som vi fik serveret til fødselsdage og andre sammenkomster.
Rabarberne var selvfølgelig hentet i deres veltrimmede have, som bød på et sandt gastronomisk overflødighedshorn af krydderurter, frugttræer, bærbuske og et drivhus spækket med tomater og agurker.
Det var dengang. Og blot et af mange gode minder fra ens barndom, hvor kimen til min interesse for madlavning blev lagt.
Når jeg var på miniferie fik jeg altid lov til at stå og kokkerere på lige fod med min mormor, som mestrede den gode gammeldags kogekunst til perfektion, og som glædeligt delte ud af sin mangeårige viden og erfaring bag et komfur.
Denne opskrift på trifli med rabarber er:
- En rigtig klassisk mormordessert
- Smagen af dansk forår og sommer komponeret i en lækker sommerdessert
- Nem at tilberede og kan laves i forvejen
- Med knuste makroner og en fløjlsblød vaniljecreme
Smagen af dansk sommer
Rabarbertrifli er indbegrebet af dansk forår og sommer på lige fod med solmodne jordbær. En simpel haveplante, som med sin syrlige smag sætter sit helt personlige præg på et hav af forskellige desserter og kager.
Og som kan justeres og varieres i smag og udtryk i det uendelige. Rabarberkompotten til denne trifli er blevet piftet op med nogle finthakkede mandler, som tilfører en dejlig nøddesmag til desserten, og som giver kompotten lidt mere bid.
Rabarberkompot, makroner og vaniljecreme
Denne opskrift på rabarbertrifli tager ganske enkelt udgangspunkt i en traditionel rabarberkompot.
Den traditionelle kagecreme er blevet udskiftet med en mere frisk, syrlig og fløjlsblød creme, som takket være den græske yoghurt får et dejligt frisk pift, som komplimenterer den fede fløde på skønneste vis.
Makronerne er færdiglavede. Ja, beklager dybt, men i dag var der altså ikke lige tid til at kaste sig over hjemmelavede makroner.
Prikken over i'et er servering i det fri på en lun sommeraften ledsaget af et glas kølig Cremant, Cava eller Champagne Demi-Sec.
Det er sommerhygge. Og selvfølgelig med rigtig god samvittighed.
Rabarbertrifli:
Det er den lækreste dessert jeg nogensinde har smagt ???????? Den overgår alt ???? Spiser det gerne igen, igen og igen ????????❤️
Hej Thomas!
Kan man lave kompotten og vaniljecremen til rabarbertriflien dagen i forvejen? Eller bliver cremen kedelig?
Hej ISA,
Mange tak for dit spørgsmål vedrørende creme og kompot til rabarbertrifli. Du kan faktisk med fordel lave både kompot og vaniljecreme dagen i forvejen, og så opbevarer det på køl indtil rabarbertriflien skal komponeres. Det giver smagene lov til at forplante sig i henholdsvis creme og kompot. Husk at lægge husholdningsfilm direkte ovenpå din creme, så du ikke får skind på den.
God fornøjelse og tak for din interesse.
Venlig hilsen
Thomas
Hej. Super god opskrift. Kan anbefales.
Hej Pia,
Mange tak for din besked og pæne ord om min opskrift på rabarbertrifli 😊 Den er også en af favoritterne her i huset, når rabarberstænglerne vælter op af jorden i foråret. En rigtig mormor-dessert.
Hilsen
Thomas
Tak fordi du bruger denne opskrift. Kom også gerne med din vurdering af den her.