Panna cotta er italiensk flødedessert på den helt store klinge. Oprindeligt kommer denne enkle, men mundvandsdrivende lækre flødebudding fra Piemonte i Norditalien, hvor den går under betegnelsen “crema cotta”. Man kan sige, at panna cotta er en videreudvikling af den originale “crema cotta”, idet den oprindelige udgave kun bestod af fløde og intet andet. Denne udgave er med rabarbergelé og bagte rabarberstykker, som er indbegrebet af dansk sommerstemning, hvor den let syrlige rabarbergelé komplimenterer vaniljecremen på smukkeste vis. Samtidig er panna cotta en utrolig nem desserttype, som du kan tilberede i forvejen, og blot skal sætte på bordet som kulminationen på et dejligt måltid.
Prøv lige at se opskriften på: Panna cotta med friske bær
Opskrift på panna cotta med rabarber
Grundopskriften på panna cotta består i al sin enkelhed af fløde, sukker, vaniljekorn og husblas, og minder på mange måder om en dansk flødebudding, hvor teksturen og konsistensen dog er dirrende blød og på grænsen til at falde sammen. Tricket består i at anvende akkurat nok husblas til at fløden kan sætte sig i metalformen eller skålen, og det gør den, så det skal du ikke bekymre dig om. Denne italienske flødedessert er en af de mest simple desserter du kan fremtrylle, og det tager kun ganske få minutter at koge flødeblandingen igennem med vanilje og sukker. Når flødecremen og plus nogle timer på køl så flødeblandingen kan stivne.
Prøv lige at se opskriften på: Panna cotta med mango-gelé
Denne opskrift på panna cotta med rabarber er:
- En mundvandsdrivende lækker flødedessert med en dirrende og yppig blødhed
- Italiensk flødedessert som italienerne laver den
- Med fløde, husblas, sukker og vaniljekorn
- Den perfekte dessert til gæstemiddagen eller når familien skal forkæles i weekenden
- Her serveret med rabarbergelé og bagte rabarberstykker, som er indbegrebet af dansk sommerstemning
Disse ingredienser skal du bruge:
- Piskefløde 38%
- Sukker
- Vaniljesukker (vaniljepasta eller en hel vaniljestang kan også anvendes)
- Husblas
- Rabarber
- Hvid chokolade
Prøv lige at se opskriften på: Canelé
Prøv lige at se opskriften på: Amerikanske pandekager
Sådan laver du hjemmelavet panna cotta:
- Hæld fløden op i en gryde. Tilsæt sukker, vaniljekorn og den flækkede vaniljestang (vaniljepasta eller vaniljesukker kan også anvendes).
- Varm langsomt flødeblandingen op under omrøring, og blød husblassen op i koldt vand i en dyb tallerken.
- Når flødeblandingen er lige ved at komme i kog, og det småsimrer i gryden, tager du gryden af varmen og fjerner vaniljestangen.
- Klem husblassen for overskydende vand, og pisk husblassen i den varme flødeblanding.
- Hæld flødeblandingen i nogle velegnede dessertglas, og stil dem på køl i minimum 4 timer.
- Hæld den afkølede rabarbergelé ovenpå den stive flødecreme, og stil den på køl i yderligere et par timer.
- Anret desserten med afkølede bagte rabarberstykker og lidt hvid chokolade.
God fornøjelse.
Ingredients
- Panna cotta:
- 5 dl. piskefløde
- 2 tsk. vaniljesukker
- 50 gr. sukker
- 3 blade husblas
- Rabarbergelé:
- 125 gr. rabarber, skåret i tynde skiver
- 1,25 dl. vand
- 25 gr. sukker
- 1 blad husblas
- Bagte rabarberstykker:
- 100 gr. rabarber, skåret i fingertykke skiver
- 2 spsk. sirup eller akaciehonning
- 1 tsk. vaniljesukker
- Topping:
- Lidt hvid chokolade, skåret i tynde flager
Instructions
Panna cotta:
- Hæld fløden op i en lille gryde og rør sukkeret i.
- Skrab kornene ud af vaniljestangen, og kom vaniljekornene og selve den flækkede vaniljestang i gryden sammen med revet citronskal. Du kan også anvende vaniljepasta eller vaniljesukker svarende til en hel vaniljestang.
- Blød husblassen op i koldt vand i en dyb tallerken (det tager ca. 3-4 minutter). Konsistensen på husblas minder om en vandmand.
- Imens bringer du langsomt flødeblandingen i kog under omrøring. Når flødeblandingen så småt begynder at boble i gryden, tager du gryden af varmen og fjerner den flækkede vaniljestang (hvis du har brugt rigtig vanilje).
- Klem husblassen for overskydende vand, og pisk husblassen i den varme flødeblanding.
- Fordel den færdige flødeblanding gennem en sigte i fire velegnede portionsskåle eller forme.
- Stil skålene med flødeblandingen på køl i 4 timer - gerne længere.
- Når vaniljecremen er helt stiv i glasset, hælder du den afkølede rabarbergelé ovenpå panna cottaen. Stil glassene på køl igen i minimum et par timer.
- Server den færdige panna cotta med rabarbergelé, bagte rabarber og lidt hvid chokolade på toppen.
- Velbekomme.
Rabarbergelé:
- Blød husblassen op i koldt vand i en dyb tallerken (det tager ca. 3-4 minutter). Konsistensen på husblas minder om en vandmand.
- Kom rabarberstykker, vand og sukker ned i en lille gryde, og bring det hele i kog. Lad rabarberstykkerne simre videre ved svag varme i ca. 10-15 minutter. Tag gryden af varmen, og lad rabarberstykkerne trække lidt i rabarbersaften.
- Hæld rabarbersaften gennem en sigte, og pres al saften ud af de kogte rabarberstykker med en spiseske.
- Klem husblassen for overskydende vand, og pisk husblassen i den varme rabarbersaft.
- Lad rabarbersaften stuetemperere inden du hælder saften over den stive panna cotta.
Bagte rabarberstykker:
- Forvarm ovnen til 180° grader almindelig over- og undervarme.
- Fordel rabarberstykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og vend dem i lidt akaciehonning og vaniljesukker. Du kan også anvende sirup eller ahornsirup.
- Bag rabarberstykkerne møre i ca. 15 minutter, og vend dem undervejs med en gydeske.
- Lad de bagte rabarberstykker køle helt af, inden de anrettes ovenpå den færdige panna cotta med rabarbergelé og lidt hvid chokolade.