Baregomad Opskrifter Aftensmad Lørdagskylling

Lørdagskylling (opskrift på traditionel favorit fra 1980erne)

billede med lørdagskylling
Læsetid på denne side: 2 minutter
Indhold

Lørdagskylling

Udviklet af: Baregomad
5 fra 1 stemme
Print
Forb: 10 minutter
Tid: 40 minutter
Ialt: 50 minutter
Sådan laver du lørdagskylling, der var populært i 1980erne, hvor de blev solgt i massevis. Her er lørdagskyllingen i en bedre udgave.
Antal: 4
Ret: Aftensmad
Køkken: Dansk

Ingredienser

  • 1,5 kg kylling (parteret)
Citronmarinade
  • 3 spsk citronsaft
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk paprika
  • 2 tsk oregano (tørret)
  • 6 gulerødder

Fremgangsmåde

  1. Skær kyllingen ud i underlår, overlår, brystkød og vinger, altsammen i portionsstykker.
  2. Del også gulerødderne i kvarte på langs.
  3. Smør et ildfast fad med lidt olie, og læg først gulerødderne i, og ovenpå dem så kyllingestykkerne.
  4. Rør marinaden sammen, og pensl kyllingen med cirka halvdelen af marinaden.
  5. Stil den nu ind i ovnen cirka 40 minutter ved 200 grader varmluft.
  6. Halvvejs, efter 20 minutter, tages fadet ud, og kyllingestykkerne pensles med den sidste halvdel af marinaden, og kyllingen steges færdig.
  7. Tag så lørdagskyllingen ud, og lad den hvile 10 minutter inden servering.

Ernæring

Kalorier657kcalKulhydrater11gProtein49gFedt46gMættet fedt12gFlerumættet fedt9gEnkelumættet fedt21gTransfedt0.2gKolesterol191mgNatrium824mgKalium819mgKostfibre3gSukker5gVitamin A15907IUVitamin C14mgCalcium77mgJern3mg

Opskrift på lørdagskylling

Lørdagskylling var et velkendt begreb op gennem 1980erne, hvor den blev serveret i mange danske hjem.

Den var nem og relativ billig - men kvaliteten kan måske diskuteres. Kyllingen var parteret og lagt i en foliebakke, som derefter blev frosset ned.

Hjemme skulle man blot smide bakken med lørdagskyllingen i ovnen, og en time senere var der mad.

Selve ideen med en parteret kylling i bakke er der ikke noget i vejen med.

Derfor denne mere moderne udgave, der laves med en kylling af god og økologisk kvalitet.

Tilsat en god marinade er det såmænd ligefrem et rigtig godt måltid mad.

Og så med gulerødder i bunden, men de kan udelades. Du kan også kartofler i både i bunden af fadet.

Opskriften er beregnet som hovedret til fire personer.

Se flere opskrifter:

Servering

Den færdige lørdagskylling kan serveres med en lækker spidskålssalat og andet godt tilbehør efter eget valg.

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 kommentar til “Lørdagskylling (opskrift på traditionel favorit fra 1980erne)”