Baregomad » Opskrifter » Kager » Banankage

Banankage med chokolade (nem og svampet kage med banan)

banankage med chokolade opskrift
Indhold

Banankage

Udviklet af: Thomas
5 fra 1 stemme
Print
Forb: 10 minutter
Tid: 45 minutter
Ialt: 55 minutter
Få en nem opskrift på en svampet banankage med chokolade. En lækker og hurtig banankage, der kun kræver 10 minutters indsats i køkkenet.
Antal: 10 personer
Ret: Kager
Køkken: Dansk

Ingredienser

Banankage
  • 4 æg
  • 4 bananer (modne)
  • 175 g rørsukker
  • 50 g brun farin
  • 150 g hvedemel
  • 150 g smør
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 g valnødder (hakkes groft, hasselnødder kan også bruges)
  • 100 g mørk chokolade (ca. 50% kakao, hakkes groft)
Chokoladeovertræk
  • 100 g mørk chokolade (ca. 50% kakao, hakkes groft)
  • 50 g smør
  • 0,5 dl piskefløde
Topping
  • kokosmel

Fremgangsmåde

Banankage
  1. Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  2. Pisk æg, sukker, brun farin og vanillesukker til en luftig æggesnaps.
  3. Sigt hvedemel og bagepulver ned i æggemassen.
  4. Vend det smeltede let afkølede smør ned i dejen.
  5. Mos bananerne med en gaffel i en skål, og vend dem i dejen.
  6. Hak chokolade og valnødder groft, og rør dem forsigtigt i dejen.
  7. Smør en bageform med en diameter på ca. 28 centimeter eller beklæd den med bagepapir. Fordel dejen til banankagen i den smurte springform.
  8. Bag banankagen ved 180 grader varmluft i ca. 30-35 minutter. Du kan stikke en kødnål i dejen for at se om kagen er gennembagt - hænger der dej fast på kødnålen, skal den bages lidt mere.
  9. Tag den færdigbagte banankage ud af ovnen, og lad den køle af.
Chokoladeovertræk
  1. Hak chokoladen groft og smelt den under omrøring sammen med smør og piskefløde.
  2. Fordel chokoladecremen over den afkølede banankage.
  3. Drys lidt kokosmel ud over chokoladecremen inden den sætter sig.
  4. Server den færdige banankage.

Ernæring

Kalorier545kcalKulhydrater58gProtein8gFedt33gMættet fedt18gFlerumættet fedt4gEnkelumættet fedt8gTransfedt1gKolesterol115mgNatrium281mgKalium391mgKostfibre6gSukker34gVitamin A707IUVitamin C4mgCalcium46mgJern4mg

Noter

Banankage er fryseegnet i op til tre måneder, men vent med chokoladeovertrækket indtil den skal serveres.
Pas på med ikke at købe en for mørk chokolade, da det ellers bliver for bittert - jeg foretrækker en chokolade med et kakaoindhold på ca. 50%.
Du kan også hakke nogle nødder og drysse på toppen af banankagen istedet for kokosmel eller helt undlade topping og kun nøjes med chokoladeovertræk.

Opskrift på banankage

Banankage er altid et hit. Er det ikke fantastisk, at man ud af nogle brune, overmodne bananer, kan fremtrylle sådan en skøn velsmagende kage.

Banankage med chokolade er utrolig nem at tilberede og derfor en god begynderkage for dine børn, hvis de skal have lov til at udfolde sig i køkkenet.

Se flere opskrifter:

Tager kun 10 minutter

Forkæl familien eller dine kollegaer med en omgang banankage - det tager kun 10 minutter og forebygger madspild hvis du har et par overmodne bananer tilovers.

Derefter er det blot at bage kagen i ovnen, lade den køle af og så venter den lækre glasur, der lægges på til sidst.

Prøv også den populære banankage fra Madens Verden.

Banankage kan fryses

Banankagen kan sagtens fryses, men du har sikkert spist den inden.

Skal den alligvel fryses ned, kan du med fordel vente med glasuren. Kagen kan i øvrigt sagtens også nydes uden glasuren.

Banankage med chokolade
Den færdige banankage med chokolade. Og med den lækre glasur på toppen. Bedre bliver det ikke. Foto: Baregomad.dk.

1 kommentar til “Banankage med chokolade (nem og svampet kage med banan)”

  1. Tak fordi du bruger opskriften på banankage med chokolade. Skriv også gerne hvad du synes om den. Tak.

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *