Svampet citronmåne med marcipan - super velsmagende citronmåne med en perfekt kombination af det syrlige og det søde. Utrolig nem at bage.
Antal: 10
Ret: Kager
Køkken: Dansk
Ingredienser
2citroner(ikke overfladebehandlet)
3æg
250gsmør(blødt)
250ghvedemel
250grørsukker(eller alm. sukker)
250gmarcipan
1tskbagepulver
100gflormelis(eller mere)
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 180 grader.
Det bløde smør og sukker piskes sammen til en cremet masse.
Riv marcipanen på den grove side af et rivejern og rør det i massen.
Pisk æggene i et af gangen og rør det hele godt sammen i et par minutter.
Tilsæt skallen fra de to citroner samt citronsaften fra den ene citron.
Sigt bagepulver og mel i dejen og rør det hele godt sammen.
Kom dejen i en smurt springform på ca. 22-24 centimeter og bag citronmånen i ca. 35-45 minutter ved 180 grader almindelig over- og undervarme. Der må ikke sidde dej på stegepinden eller gaflen, når man prikker i midten.
Den færdigbagte citronmåne afkøles inden den pyntes med glasur og revet citronskal.
Glasur og pynt
Rør citronsaft og flormelis sammen til en let tyktflydende glasur og fordel glasuren jævnt over den afkølede citronmåne. Man kan evt. gemme lidt af citronskallen og drysse det oven på glasuren. Evt. sammen med hakkede pistacienødder
Citronmånen er en velkendt klassiker fra hylden på tankstationen - elsket og hadet af mange.
Når jeg tænker på citronmånen, som i årtier har fristet mange kagesjæle, ser jeg for mig et skrivebord på en politistation. Det slidte skrivebord får selskab af et par citronmåner i plastik, en sort termokande og hvide plastikkrus.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg har dette billede i mit hoved, men jeg mindes at have set dette arrangement i en række danske filmklassikere.
Personligt foretrækker jeg hjemmebag, men taget en købekage i betragtning, er den danske evergreen af en citronmåne fra Dancake nu ikke helt tosset.
Opskriften på denne velsmagende citronmåne har en perfekt balance imellem det syrlige og det søde. Derudover er den både blød og saftig og overgår langt de andre citronmåner jeg har smagt igennem mine mange leveår.
Denne svampede citronmåne med marcipan er utrolig nem at tilberede og efter en tur i ovnen står man med den mest velsmagende skærekage, som alle aldre vil forgude.
Citronmånen pyntes med lidt revet citronskal fra en økologisk citron og nydes til en kop velbrygget kaffe. Den perfekte skærekage, hvis man kan lide det syrlige og friske fra citronen.
1 kommentar til “Svampet citronmåne med marcipan (nem opskrift på en klassiker)”
Baregomad
Tak fordi du bruger opskriften på citronmåne. Hvad synes du om den?
Tak fordi du bruger opskriften på citronmåne. Hvad synes du om den?