/Reklame i samarbejde med Læsø Salt/
Hjemmelavede saltmandler er et hit for både store og små, og en populær snacktype som man kan twiste rent smagsmæssigt med forskellige krydderurter, salte og krydderier. Og så er ristede saltmandler faktisk en forholdsvis sund snack, som ikke feder nær så meget som man tidligere har antaget viser amerikanske studier (kilde: BT).
Spis saltmandler med god samvittighed
Nye undersøgelser viser, at kalorieindtaget ved mandler er 32% lavere end ved mange andre fødevarer. Med andre ord er det kun ⅔ af kalorieindtaget der rent faktisk bliver optaget igennem tarmene. Det er da lidt af en god nyhed, når man nu er helt pjattet med saltede ristede mandler.
Prøv lige at se opskriften på: Guacamole
Denne opskrift på hjemmelavede saltmandler er:
- En sund og lækker snack når du er sulten for sjov
- Et sundere alternativ i forhold til chips og peanuts
- Legende let at tilberede på blot 30 minutter
- Nemme, lækre og sprøde
- Det perfekte tilbehør til tapas
Prøv lige at se opskriften på: Langtidsbagte tomater
Den nemme favoritsnack når du er sulten for sjov
Ristede saltmandler er noget af det nemmeste at fremtrylle i køkkenet, men ikke desto mindre en af de indsatser, som vækker størst jubel og begejstring i hjemmet. Det er en af de snacktyper, som man spiser med god samvittighed, og som både kan anvendes som fredagsslik eller som lidt lækkert "når-du-er-sulten-for-sjov til madpakken, når der lige er behov for at få stimuleret blodsukkeret. Saltmandler kan også serveres til tapas, eller foræres som værtindegave i et sylteglas - så bliver det ikke mere personligt.
Prøv lige at se opskriften på: Cremet hummus af cannellini bønner
Krydrede sydesalte fra Læsø
Jeg har eksperimenteret med de nye kryddersalte fra Læsø Salt, og tænkte at lidt røgsmag kunne tilføre de helt almindelige saltmandler lidt nyt og spændende. Røgsmagen er på ingen måder gennemtrængende, men mandlerne har lige en snert af lidt røg, som jeg synes tilfører de traditionelle mandler noget nyt og godt.
Under opkogningen af vand og salt opstår der en sødlig røglugt som sender associationer til bålstedet i et vikinge langhus. Ønsker du en mere kraftig røgsmag kan du drysse lidt ekstra kryddersalt på mandlerne inden de ristes i ovnen. Vil du blot have helt almindelige saltmandler, skal du blot erstatte kryddersaltet med yderligere 15 gr. sydesalt.
God fornøjelse med dine saltmandler.
Ingredients
- 5½ dl. vand
- 115 gr. Læsø sydesalt
- 2 tsk. Læsø kryddersalt med røg
- 250 gr. mandler
Instructions
- Start med at bringe salt og vand i kog i en gryde.
- Når saltet er opløst efter nogle minutter, tager du gryden af varmen.
- Hæld mandlerne ned i det varme saltvand, og lad dem trække i 20 minutter. Rør rundt i mandlerne et par gange.
- Opvarm ovnen til 160° grader varmluft.
- Hæld vandet fra mandlerne og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Rist mandlerne i ovnen i ca. 15-20 minutter og vend mandlerne en 3-4 gange under processen.
- Lad dem køle af og hæld dem i en skål.
- Velbekomme.
Notes
Hjemmelavede saltmandler er et hit for både store og små, og er utrolig nemme at fremstille. Ristede saltmandler kan varieres i det uendelige med forskellige krydderurter og salte, og er den perfekte snack til tapas eller som lidt salt og lækkert til en aperitif.