Baregomad.dk » Opskrifter » Hovedretter » Nem aftensmad » Pastafad med kylling

Pastafad med kylling

Pastafad med kylling og bacon

Støvlelandet Italien byder på et sandt overflødighedshorn af fantastiske fødevarer og egnsretter. Pasta og pizza har for længst tryllebundet verden, og nydes i stor stil af både store og små. Pastafad med kylling er ingen undtagelse, og vil med garanti vække begejstring når fadet bliver stillet på bordet.

Jeg nærer stor kærlighed til det italienske køkken. Ikke mindst for den store alsidighed, som det italienske køkken byder på. Tag nu bare pasta, som betyder dej og faktisk oprindeligt stammer fra Grækenland. Pasta er ikke bare pasta, men findes i talrige udgaver som fx spaghetti, pastapenne, pastaskruer, ravioli, fettuccine og ikke mindst tortellini, som anvendes i dette pastafad med kylling.

Prøv lige at se opskriften på: Gratineret pasta med ovnbagte auberginer og mascarpone

Denne opskrift på pastafad med kylling er:

  • Super lækker aftensmad i en hurtig vending med stegte kyllingestykker, grøntsager og en cremet ostesovs
  • Nem og enkel at tilberede på under 40 minutter
  • Et hit for både voksne og små og en af mine personlige favoritter
  • Familievenlig aftensmad uden den store indsats i køkkenet

Prøv lige at se opskriften på: Pasta i cremet parmesansovs med asparges og kylling

Disse ingredienser indgår i pastafad med kylling:

  • Tortellini
  • Kylling
  • Bacontern
  • Squash
  • Rød peberfrugt
  • Løg
  • Champignon
  • Mornaysauce
  • Revet mozzarella ost
  • Hvidløg
  • Frisk basilikum
  • Tørret oregano
  • Salt
  • Friskkværnet peber
Pastafad med kylling

Prøv lige at se opskriften på: Cremet pastasalat med karry, kylling og bacon

Pastafad med få gode råvarer

Det italienske køkken bærer præg af få, men super gode råvarer, som er skabt med hjertet og kommer direkte fra jord til bord. En af vores favoritretter, pasta med kylling og bacon, er en pastaret, som vi igennem tiden selv har formet og udviklet til dens nuværende form.

Simpel og enkelt pastaret

Det er en ret simpel pastaret, som med få gode råvarer, skaber et skønt måltid i en hurtig vending. Den kan anvendes som en primi piatti - en lettere ret inden secondo, som typisk består af et stykke lækkert oksekød eller fisk eller som secondo - altså som en egentlig hovedret. Vi spiser altid pasta med kylling som en hovedret, hvor denne opskrift sagtens kan mætte en sulten familie på fire til fem personer. Man kan erstatte mornaysaucen med mascarpone og revet parmesan. Igen kan man udbygge og ændre retten som man lyster.

God fornøjelse.

Pastafad med kylling og bacon

Pastafad med kylling

Antal personer: 4-6 Forberedelse: Tilberedning:
Næringsindhold: 650 kalorier 20 grams fedt
Hvor glad er du for opskriften? 4.8/5
( 12 bedømmelser )

Ingredienser:

  • 2 ps. frisk tortellini med fx mozzarella og spinat (ca. 800 gr.)
  • 2-3 kyllingebryster skåret i rustikke stykker
  • 200 gr. bacontern, ristet sprøde (kan undlades)
  • 2 squash, skåret i rustikke tern
  • 1 rød peberfrugt, skåret i rustikke tern
  • 2 løg, tynde både
  • 4 fed hvidløg, finpresset
  • 350 gr. champignon, skåret i kvarte stykker
  • 5 dl. mornaysauce
  • 200 gr. revet mozzarella
  • En håndfuld frisk basilikum, grofthakket
  • 2 tsk. tørret oregano
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Opskrift - sådan gør du trin for trin:

  1. Kyllingefileten renses og skæres ud i pæne strimler.
  2. Bacontern steges sprøde i gryden, hvorefter de lægges på en tallerken med køkkenrulle.
  3. Kyllingestrimlerne steges nu brune i det resterende fedtstof fra baconen - skal nok steges af et par omgange. De færdigstegte kyllingestrimler lægges over på en tallerken. Det overskydende fedtstof i gryden hældes ud, tørres og et par spsk. god olie tilsættes gryden, som varmes op igen - klar til grøntsagerne.
  4. Imens kyllingekødet brunes i gryden, snittes løget i tynde både og squashen i tern af ca. 1 x 1 cm.
  5. Champignonerne renses og skæres ud i kvarte stykker.
  6. Udkern peberfrugten og skær den ud i rustikke tern.
  7. Squash og løg steges klare i gryden i en 3-4 min. sammen med det pressede hvidløg og kryderurterne - de skal stadigvæk have bid, hvorefter de tages op af gryden.
  8. De rensede champignon steges nu i gryden indtil de har halv størrelse af det oprindelige. Kan med fordel dampes i 1 deciliter hvidvin, hvis du har en flaske åben. Det giver en god smag til retten.
  9. Kog din tortellini efter anvisningerne på pakken på nær 1-2 minutter. De skal stadigvæk have bid. Herefter puttes pastaen over i et smurt ildfast fad og kylling og de øvrige ingredienser tilsættes.
  10. Mornay saucen hældes over fadet, som fordeles godt imellem ingredienserne og revet mozzarella ost drysses henover.
  11. Retten er nu klar til at komme ind i en forvarmet ovn på 200° grader i ca. 10-12 min. Osten skal gratineres let uden at branke.
  12. Velbekomme.

Yderligere kommentarer

Pasta med kylling og bacon kan enten serveres som en hovedret eller som en lille lækker forret. Som beskrevet i opskriften, kan man med fordel dampe champignonerne i lidt hvidvin, som tilfører retten en skøn aroma. En kølig Chardonnay smager fortrinligt som ledsager til denne ret.

Har du prøvet en af mine opskrifter?
Så vil jeg rigtig gerne høre hvordan det gik. Smid mig en kommentar længere nede på siden, og fortæl mig hvad du synes om opskriften.

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2024 - Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. Moderne Medier ApS. CVR: 42394157.

Ad blocker fundet!

Det er ikke gratis at drive sådan en hjemmeside, og derfor er vi afhængige af reklameindtægterne. Så vær sød at slå din Ad Blocker fra. På forhånd tak.