Forside » Opskrifter » Asiatisk kyllingesuppe med hvidkål

Asiatisk kyllingesuppe med hvidkål

Asiatisk kyllingesuppe med et twist

Tá en dansk hønsekødssuppe og pift den op med en håndfuld asiatiske grøntsager, så har du en skøn, velsmagende og frisk suppe med et twist af Asien.

Asiatisk kyllingesuppe med hvidkål er en velsmagende suppe, som er nem at tilberede og en sund én af slagsen. Asiatisk kyllingesuppe med hvidkål kan enten tilberedes med chili eller helt undlades, lige efter familiens smagsløg.

Asiatisk kyllingesuppe med hvidkål kræver ikke det helt store arsenal af oversøiske grøntsager og krydderier - de fleste af dem kan købes i et supermarked.

Har man et asiatisk supermarked i byen, er det dog klart at foretrække. Vores asiatiske supermarked i Horsens er en sand perle at gå på opdagelse i. Og man er altid garanteret friske grøntsager og krydderier, til langt under priserne i supermarkederne og en god vejledning i de orientalske specialiteter.

God fornøjelse.

Asiatisk kyllingesuppe med hvidkål

Print
Serves: 4 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

Ingredients

  • 3 kyllingebrystfileter
  • 1 ¼ ltr. hønsebouillon
  • ¼ hvidkål
  • 4 gulerødder
  • 1 porre
  • 2-3 stilke citrongræs
  • 3 fed hvidløg
  • 250 gr. champignon eller svampe
  • 1 rød chili eller 1 tsk. tørret chili (kan undlades)
  • 1 spsk. fintrevet ingefær
  • 2-3 spsk. limesaft
  • 1-2 spsk. fiskesauce
  • ½ potte rød basilikum
  • Olie
  • Salt

Instructions

  1. Kyllingefileterne skæres i tynde strimler.
  2. Gulerødderne skrælles og skæres i skiver på skrå. Porren renses og skæres i fine ringe. Hvidkålen snittes fint og hakkes i længder á 3-4 cm. Champignon eller svampe renses, men bevares hele.
  3. Chilien befries for kerner og hakkes fint. De to citrongræs skylles og top og bund skæres af. De yderste blade fjernes og citrongræsset snittes i fine ringe.
  4. Olien varmes op i en gryde og chilien, presset hvidløg, citrongræs og revet ingefær svitses i et par minutter. Herefter tilsættes hønseboullionen sammen med kyllingestrimlerne, gulerødder, hvidkål og porre. Suppen bringes i kog og koger videre ved middel varme i 6-7 min.
  5. De rensede champignon eller svampe svitses af på en varm pande i ca. 5 min., til de er blevet gyldenbrune.
  6. Herefter smages suppen til med fiskesauce, limesaft og lidt salt.
  7. De ristede champignon tilsættes suppen lige inden servering sammen med den finthakkede røde basilikum.
  8. Velbekomme.

Notes

Asiatisk kyllingesuppe med hvidkål kan serveres med enten Naan brød naturel eller med koriander. Istedet for brød, kan man tilsætte en pakke kogte nudler, ca. 200 gr. direkte i suppen, som derved bliver mere fyldig og mættende.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *