Forside » Sovs, dip og dressinger » Hjemmelavet chilimayo

Hjemmelavet chilimayo

Hjemmelavet chilimayo

Lækker hjemmelavet chilimayo på under et minut? Fuldstændig idiotsikker - det kan ikke gå galt! Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det tilfældet med denne simple opskrift på hjemmelavet chilimayonnaise.

Jeg bruger en stavblender til denne opskrift, da den er så dejlig nem at håndtere og sublim til at fremstille hjemmelavet chilimayo på få sekunder uden det skiller og mislykkedes. Jeg foretrækker at bruge et stuetempereret æg og olie, men du burde også kunne anvende det direkte fra køleskabet.

Prøv lige at se opskriften på: Aioli

Denne opskrift på hjemmelavet chilimayo er:

  • Den nemmeste opskrift på chilimayo
  • Rørt sammen på under 60 sekunder
  • Den perfekte dip til grøntsager, pomfritter, knuste kartofler, burgere og grillmad
  • Fuldstændig idiotsikker med statsgaranti
  • Velegnet til at blive opbevaret på køl med en holdbarhed på op til en uge

Prøv lige at se opskriften på: Knuste kartofler

Såre simpelt at fremstille hjemmelavet chilimayo

Der findes mange variationer indenfor fremstilling af mayonnaise. Nogle siger, at man skal starte med at piske ægget og tilføje olien i en tynd, lind stråle. Det skal du ikke med denne opskrift og sandsynligheden for at mislykkedes er stort set ikke eksisterende. Denne opskrift er vejledende og tilpasset fammiliens smagsløg. Du kan altid justere mængden af chili og de øvrige krydderier.

Du kan gøre den endnu mere spicy med lidt friskhakket chili eller med lidt rød Sriracha chilisauce. Har du nogle tips og tricks til fremstilling af mayonnaise, må du meget gerne smide mig en kommentar nederst på siden.

God fornøjelse.

Hjemmelavet chilimayo

Print
Serves: 6 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 280 calories 20 grams fat
Rating: 4.7/5
( 18 voted )

Ingredients

  • 1 hel stuetempereret æg
  • 2 dl. smagsneutral olie (fx solsikkeolie eller rapsolie)
  • 2-3 tsk. æbleeddike eller hvidvinseddike
  • 1 tsk. citronsaft
  • ½ tsk. dijonsennep
  • ½ fed presset hvidløg
  • 1 tsk. chilisauce (mere eller mindre alt efter smag)
  • 1 tsk. sambal oelek (mere eller mindre alt efter smag)
  • Salt og friskkværnet peber

Instructions

  1. Find som sagt din stavblender frem og et blenderglas, og hæld alle ingredienserne ned i glasset på en gang.
  2. Bare ned med det hele i glasset - det kan ikke gå galt.
  3. Sæt nu din stavblender ned i bunden af glasset og tænd for blenderen.
  4. Du vil meget hurtigt kunne se, at ingredienserne begynder at tykne og bliver til en cremet chilimayo.
  5. Kør blenderen lidt op og ned i glasset, til du er tilfreds med konsistensen af mayonnaisen.
  6. Det var det. Nu har du ganske enkelt fremtryllet hjemmelavet chilimayonnaise på under 1 minut.
  7. Smag din mayonnaise til og stil den i køleskabet. Den kan sagtens holde sig i 7-10 dage på køl.
  8. Velbekomme.

Notes

Hjemmelavet chilimayonnaise har mange anvendelsesmuligheder. Du kan bruge det som en lækker dip til grøntsager, hjemmelavede pomfritter eller som en skøn, let spicy dressing til fx grillede grønne asparges med rejer og spirer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *