Hvad betyder al dente når vi taler italiensk madlavning? Svaret handler selvfølgelig om pasta - og om at koge pastaen helt korrekt. Nemlig med lidt bid i.
Omkring kogning af pasta er du sikkert stødt ind i begrebet "al dente", for sådan skal pastaen nemlig koges for at være perfekt.
Men hvad betyder al dente egenlig - og hvordan sikrer man sig at pastaen bliver kogt tilpas?
Her er en hurtig gennemgang af det klassiske, italienske begreb.
Se også de lækre pastaopskrifter på:
Hvad er al dente?
Helt konkret betyder al dente blot "til tanden". Så simpelt er det.
Det hentyder til, at pastaen skal have et bid, altså at der er lidt modstand i pastaen, uanset hvilken pastatype der er tale om.
Det gælder både når du koger eksempelvis de store pastarør, pastapenne eller pastaskruer - men også når du anvender lasagneplader.
Mange har en tendens til at koge pasta for længe, og det skal man altså ikke. Eller med andre ord: Det er ikke meningen. Den skal netop koges, så den stadig har lidt bid.
Tid på kogning af pasta
Det kan være svært at angive den præcise kogetid for pasta, men du kan starte med at kigge på foreslåede tid på pakken.
Der er selvfølgelig forskel på hvor længe de forskellige pastatyper skal koges, men generelt er det vigtigt kun at bruge de angivne kogetider som vejledende.
Pasta koges i rigelig mængde vand tilsat salt, og så er det min erfaring, at pastaen ofte skal koges lidt kortere tid end angivet på pakken.
Jeg plejer at tage et stykke pasta op i god tid før den angivne tid, smage på den - og gøre det flere gange indtil den rigtige konsistens er der.
Derefter hældes vandet fra. Så er du sikker på, at din pasta altid har lidt bid.
Udtale
Al dente er altså et klassisk italiensk udtryk, og det udtales [alˈdεndə].
Udtrykket bruges også indimellem når man skal koge grøntsager, herunder eksempelvis broccoli og blomkål, der også gerne må have lidt bid.