Fantini Cinque Autoctoni Edizione 18

“Italiensk flagskib med stort pleaserhjerte”
95 point | ★★★★★★ (6 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Italien, Abruzzo
Pris: 149,- pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Gallovini

Hele fem druesorter er med til at definere denne italienske frugtbombe, som er født i Abruzzo og opvokset hos Farnese, som står i spidsen for nogle af regionens største vinoplevelser. Heriblandt Fantini Cinque Autoctoni Edizione 18, som er og bliver en topvin – et italiensk flagskib udstyret med drikkeglæde af den helt store kaliber. For stor vil nogle mene, men er man til kraftige frugtdrevne vine med en vis portion sødme og tanniner som candyfloss, vil denne bredskuldrede rødvin ramme bullseye. Med andre ord vil den gå rent ind hos langt de fleste danskere, for den er bare skruet godt sammen. Kraftig og intens – ja, men stadigvæk blød som en bredskuldret bamsefar med et stort varmt hjerte. Perfekt som seriøs meditationsvin eller som ledsager til slagterens største udskæring. Kombinationen med at forene fem kraftfulde druer er dømt til at mislykkedes, men Farnese mestrer sin vinifikation til perfektion, og formår at få samtlige druer til at svinge rytmisk og harmonisk baseret på deres forskelligheder og styrker. Resultatet er en kraftig frugtdreven pleaservin i 16:9 format, som byder på intensistet over hele linjen med lige dele sødme, krydderi og friskhed. Hvad der kunne ende ud i en varm uharmonisk frugtkompot, er resultatet derimod en harmonisk topvin i den tunge ende af skalaen. Jeg er voldsom begejstret, og indrømmer blankt min store svaghed for disse vellavede frugtbomber.

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner