Baregomad » Opskrifter » Aftensmad » Kødboller i tomatsauce

Kødboller i tomatsauce (italiensk smag og nem tilberedning)

kødboller i tomatsauce
Indhold

Kødboller i tomatsauce

Udviklet af: Thomas
5 fra 1 stemme
Print
Forb: 20 minutter
Tid: 30 minutter
Ialt: 50 minutter
Prøv denne lækre opskrift på kødboller i tomatsauce med et italiensk twist. En sund, nem og smagfuld ret til aftensmaden.
Antal: 4 personer
Ret: Aftensmad
Køkken: Italiensk

Ingredienser

Tomatsauce
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 2 løg (finthakket)
  • 2 fed hvidløg
  • rosmarin (frisk og hakket, eller 2 tsk tørret)
  • 3 spsk balsamicoeddike
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 1 spsk sukker (gerne rørsukker)
  • salt og friskkværnet peber
  • 0,5 dl soltørrede tomater (finthakkede/blendede, eller 3-4 spsk tomatpesto)
  • oliven (sorte, kan undlades, hvis børnene ikke bryder sig om oliven)
Kødboller
  • 500 g hakket oksekød (8-12% - giver god smag)
  • 1 æg
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • 1 løg
  • 1 dl mælk (vand eller fløde (hvad du nu har ved hånden))
  • 1 tsk paprika
  • 4 spsk mandler (blendede (mandelmel))
  • rosmarin (frisk og hakket, eller 1 tsk tørret rosmarin)
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Tomatsauce
  1. Løg og hvidløg sauteres i lidt olie indtil løgene er klare og blanke.
  2. Resten af ingredienserne hældes i gryden og det hele simrer mens du tilbereder kødbollerne - ca. 30 min.
Kødboller
  1. Alle ingredienser blandet sammen og farsen hviler et øjeblik - gerne 30 min. på køl inden den formes til de lækre kødboller.
  2. Du kan forme kødbollerne med en spiseske. De formede kødboller ligges på en bradepande med bagepapir og sættes derefter ind i en forvarmet ovn på 200 grader almindelig ovnvarme i ca. 15 minutter.
  3. De færdige kødboller lægger du over i et ildfast fad, hvor den færdiglavede tomatsauce hældes over.
  4. Fadet med kødbollerne og saucen stilles nu ind i ovnen igen, hvor de gratineres i yderligere 10 minutter.
  5. Du kan også putte de færdige kødboller ned i tomatsaucen og lade dem koge med i en 10 minutter., hvorefter retten serveres.

Ernæring

Kalorier537kcalKulhydrater40gProtein34gFedt29gMættet fedt9gFlerumættet fedt3gEnkelumættet fedt14gTransfedt1gKolesterol129mgNatrium1794mgKalium1904mgKostfibre8gSukker24gVitamin A856IUVitamin C36mgCalcium210mgJern8mg

Opskrift på kødboller i tomatsauce

Kødboller i tomatsauce er en lækker og nem ret, som leder tankerne hen til det italienske køkken, som jeg ofte lader mig inspirere af og benytter i dagligdagen. 

Retten har med sine tomater og balsamico eddike syrlige diskrete toner, som komplimenterer kødbollerne på bedste vis.

De italienske kødboller med tomatsovs er nem at lave, og det er god ret til hele familien.

Se flere opskrifter:

Servering

Retten serveres rygende varm med lidt friskhakket timian, fintrevet parmesan og noget pasta.

Kan laves i forvejen

Kødboller i lækker tomatsauce kan med fordel laves dagen i forvejen, da krydderierne blot når at sætte sig og tilfører retten endnu mere smag af Italien.

Da retten ikke indeholder mel eller andre former for stivelse, er det en rigtig sund og nærende ret, som med fordel kan serveres med revet squash som tilbehør.

1 kommentar til “Kødboller i tomatsauce (italiensk smag og nem tilberedning)”

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *