Baregomad › Grill › Raita

Raita

Raita

Indisk raita. Laban. Yoghurt dip med hvidløg og mynte. Jeg taler selvfølgelig om den friske yoghurt-baserede myntedressing, som har utallige anvendelsesmuligheder - lige fra sovs, dressing til cremet dip. Raita er en kølende kærkommen yoghurt sovs, hvis smagsløgene bliver stresstestet af stærk indisk mad. Det perfekte match til indisk butter chicken, eller som dressing ovenpå en simpel salat bestående af agurk, rødløg, tomater og mynte. Eller til så mange andre krydrede måltider, hvor smagsløgene lige har brug for at blive nulstillet.

Prøv lige at se opskriften på: Kold bearnaisecreme

Opskrift på indisk raita

Opskriften på hjemmelavet raita er ikke definitiv. Der findes lige så mange opskrifter på denne yoghurtdressing med mynte, som der findes indere i Indien. Overdrivelse fremmer forståelsen, men man bliver overrasket over, hvor mange fortolkninger denne myntedressing har. Opskriften varierer fra region til region, fra familie til familie, og fra årstid til årstid. Når det er sagt, bliver denne indiske yoghurtdressing altid tilberedt af en forholdsvis fedtfattig yoghurt natural, krydderier og en eller flere grøntsager. Grøntsagerne tilfører tekstur til dressingen, hvor krydderierne og krydderurterne tilfører friskhed og varme aromaer.

Prøv lige at se opskriften på: Boller i karry i ovn

Indisk udgave af græsk tzatziki

Raita minder meget om den græske tzatziki, og er i bund og grund bare en fortolkning af den græske klassiker, hvor den største forskel består i anvendelsen af krydderier, krydderurter og yoghurt natural fremfor græsk yoghurt - og selvfølgelig friskpresset citronsaft, som ikke indgår i den indiske udgave. Den indiske yoghurtdressing er ikke nær så tyk og cremet som den græske udgave, men det bliver den absolut ikke ringere af. Jeg har efterhånden lavet den indisk-baserede yoghurtdressing af både græsk yoghurt og yoghurt natural, og jeg er vild med begge udgaver. Laver du dressingen af græsk yoghurt, bliver konsistensen mere cremet og tyk, hvilket nok er den væsentligste forskel. Du kan fortynde den græske yoghurt med en smule koldt vand, hvis konsistensen skal være tyndere som den originale udgave.

Prøv lige at se opskriften på: Chimichurri

Denne opskrift på raita er:

  • En yoghurt-baseret dip perfekt til stærke og krydrede mÃ¥ltider, hvor smagsløgene lige skal nulstilles
  • Indisk yoghurt sovs
  • Yoghurt dip med yoghurt natural, hvidløg og mynte
  • En herlig frisk dressing, som er det perfekte match til en simpel salat bestÃ¥ende af agurk, tomat, rødløg og mynte
  • Den perfekte dip til butter chicken, og andre indiske retter

Prøv lige at se opskriften på: Chimichurri

Disse ingredienser skal du bruge:

  • Yoghurt natural (græsk yoghurt 10% kan ogsÃ¥ anvendes)
  • Frisk mynte
  • Frisk koriander (kan undlades)
  • Hvidløg
  • Mild grøn eller rød chili
  • Ingefær
  • Kommenfrø, letristede (kan undlades)
  • Spidskommen
  • Sukker
  • Salt
  • Friskkværnet peber
Raita

4 forskellige udgaver af indisk raita

Der findes som sagt en hel uoverskuelig mængde opskrifter på indisk raita, som fortolkes forskelligt verden over. Når det er sagt, findes der fire populære varianter, som hver især består af forskellige grøntsager, frugter og krydderier - lige fra agurk til ananas og mango. De fire udgaver er:

  • Boondi-udgaven. Denne udgave bestÃ¥r af en basis opskrift pÃ¥ indisk raita, som toppes med smÃ¥ stegte drÃ¥ber af kikærtemel, som gÃ¥r under navnet "boondi" i Indien. De stegte kikærte-drÃ¥ber anvendes som en slags sprød crüsli ovenpÃ¥ dressingen, og som efterhÃ¥nden bliver mere og mere bløde i konsistensen, jo længere tid de absorberer yoghurten.
  • Mynte-udgaven. Denne udgave bestÃ¥r af grofthakket mynte og koriander, finthakket rød eller grøn chili, rødløg og krydderier, som bliver rørt sammen med den køleskabskolde yoghurt. Denne variant er min personlige favorit, og det er den du fÃ¥r opskriften pÃ¥ her.
  • Masala-udgaven. Denne udgave bestÃ¥r af en basisopskrift pÃ¥ raita, som fÃ¥r tilført gulerødder og andre grøntsager samt garam masala og rød chilipulver.
  • Mango-udgaven. Denne udgave er den søde variant med mango, som skæres i smÃ¥ tern og blandes i yoghurtdressingen.

Raita med cremefraiche

Raita og cremefraiche går ikke hånd i hånd i Indien, men til trods for den lidt utraditionelle kombination, kan du sagtens anvende cremefraiche i stedet for yoghurt natural eller græsk yoghurt. Cremefraiche har den samme kølende effekt på smagsløgene som yoghurt, hvis du påtænker at servere den klassiske yoghurtdip til stærk og krydret mad. Cremefraiche er i sagens natur et federe alternativ til yoghurt natural, så du kan med fordel tilsætte en smule citronsaft til dressingen, som gør cremefraiche-udgaven mere frisk og mindre fed.

God fornøjelse.

Raita

Bedømmelse 5.0/5
( 7 stemmer )
Antal: 4 Forberedelse: Tilberedning: Næringsindhold 50 kalorier 20 grams fedt

INGREDIENSER

  • Indisk yoghurt dip:
  • 2,5 dl. yoghurt natural (græsk yoghurt 10% kan ogsÃ¥ anvendes)
  • 0,5 agurk, udkernet og blendet eller skÃ¥ret i fine smÃ¥ tern (alternativt kan du rive agurken pÃ¥ et rivejern, og presse den fri for væde)
  • 1 hÃ¥ndfuld frisk mynte, finthakket
  • 1 hÃ¥ndfuld frisk koriander, finthakket (kan undlades)
  • 1 fed hvidløg, finpresset
  • 2 tsk. mild grøn chili, finthakket
  • 1 tsk. fintrevet ingefær
  • 0,5 tsk. kommenfrø, letristede (kan undlades)
  • 0,5 tsk. spidskommen
  • 0,5 tsk. sukker
  • Salt
  • Lidt friskkværnet peber
  • Agurkesalat med tomat og mynte:
  • 1 agurk, halveret pÃ¥ langs og skÃ¥ret i fingertykke bÃ¥de (fjern kernerne med en teske)
  • 2 store tomater, skÃ¥ret i tern
  • 1 lille rødløg, halveret og skÃ¥ret i tynde skiver eller bÃ¥de
  • 1 hÃ¥ndfuld mynte, grofthakket

FREMGANGSMÃ…DE

Indisk yoghurt dip:

  1. Opvarm en pande ved middel varme (7 på en skala fra 1 til 9 på kogepladen), og varm din spidskommen og kommenfrø (kan undlades) igennem i ca. 3-4 minutter. Tag panden af varmen, og lad din spidskommen køle lidt af imens du går videre med de øvrige ingredienser. Denne proces med at opvarme spidskommen på en tør pande, vækker alle aromaerne til live, hvilket forplanter sig i den færdige dressing.
  2. Hæld yoghurten op i en skål, og rør yoghurten godt sammen med let ristet spidskommen, kommenfrø (kan undlades), agurk, mynte, koriander (kan undlades), grøn eller rød chili, ingefær, hvidløg, sukker, salt og friskkværnet peber.
  3. Sæt dressingen på køl indtil den skal anvendes. Hjemmelavet raita bliver kun bedre af at stå og trække på køl i nogle timer.

Agurkesalat med tomat og mynte:

  1. Skyl agurken under koldt vand, og halver agurken på langs. Fjern kernerne med en teske, og skær agurken ud i fingertykke skiver eller både.
  2. Skær tomaten ud i små tern eller rustikke mundrette stykker.
  3. Skær det halve rødløg ud i tynde skiver eller både.
  4. Vend agurk, tomat og rødløg ned i en velegnet skål, og tilsæt resten af mynten.
  5. Nu er du klar til at servere en lækker frisk salat toppet med den færdiglavede raita-dressing.
  6. Velbekomme.

Noter

Du kan tilberede dressingen i op til 12 timer før den skal serveres, men vent med at tilsætte mynte og koriander til lige før den skal serveres.

Raita

Comments

No Comments

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *