Stegt flæsk i airfryer (nem opskrift på sprødt flæsk)
Stegt flæsk i airfryer bliver både sprødt og lækkert. Samtidig er det meget nemt at stege flæskeskiverne i airfryeren uden spruttende fedt fra en pande. Foto: Baregomad.dk.
Den bedste opskrift på stegt fæsk i airfryer. En nem fremgangsmåde til stegning af flæsk i airfryer, hvor flæskeskiverne altid bliver sprøde.
Antal: 4personer
Ret: Aftensmad
Køkken: Dansk
Ingredienser
20skiverflæsk
salt og friskkværnet peber
Persillesovs
50gsmør
8dlsødmælk
3spskhvedemel(med top)
1håndfuldpersille(grofthakket)
1citron(saften fra en halv citron)
salt og friskkværnet peber
muskatnød(revet, smages til)
kartoffelvand(hvis nødvendigt)
Fremgangsmåde
Stegt flæsk i airfryer
Krydr flæskeskiverne med groft salt og friskkværnet peber. Du kan med fordel salte flæskeskiverne i god tid - helt op til 45 minutter før de skal i ovnen. Det gør kødet ekstra mørt.
Placer flæskeskiverne på et træspyd, som passer ned i madkurven i airfryeren. Træspyddet stikkes gennem midten af kødet, så flæskeskiverne kan stå oprejst ovenpå grillpladen i airfryeren. Der kan være ca. 4-5 flæskeskiver på hvert træspyd.
Hæld en 3-4 deciliter koldt vand ned i madkurven, så du undgår lugtgener under tilberedningen og røg i køkkenet. Du kan evt. også bruge lidt af stegeskyen i persillesovsen.
Placer flæskespyddene i madkurven med sværen opad, og steg dem ved 180° grader i ca. 20-25 minutter - tilberedningstiden vil variere afhængig af den pågældende airfryer model. Flæskestykkerne er færdige når de har fået en gylden stegeskorpe og sprøde svær.
Tag den stegte flæsk op af airfryeren, og træk flæskeskiverne af træspyddene. Anret flæskeskiverne på et fad. Pynt med grofthakket persille.
Persillesovs
Smelt smørret ved middel varme i en tykbundet gryde.
Tilsæt melet lidt af gangen under grundig omrøring med et piskeris.
Fortsæt med at piske godt indtil du har en glat ensartet jævning.
Lad jævningen "bage" i gryden et par minutter inden du tilsætter mælken, så melsmagen bliver brændt af.
Tilsæt nu mælken løbende under kraftig omrøring, og lad sovsen koge op. Du kan også erstatte lidt af mælken med 1 dl. af kogevandet fra kartoflerne.
Smag sovsen til med salt, peber, lidt stødt muskatnød og lidt friskpresset citronsaft. Lad sovsen småkoge i ca. 5 minutter under omrøring.
Tilsæt herefter masser af friskhakket persille til sovsen (gem evt. lidt af persillen som pynt til sovsen).
Stegt flæsk i airfryer. Rigtig mormormad tilberedt i airfryer på under en halv time. Nemmere bliver det ikke. Og så helt uden at hele huset lugter af stegt svin. Jeg er fan.
Svinebryst i skiver krydret med salt og friskkværnet peber - tilberedt i airfryer ved hjælp af roterende varmluft som en lille tornado. Helt uden at emhætten er i brug.
Bondemad når det er bedst. Kan du også fornemme duften af stegt flæsk sprede sig i huset? Altså på den gode måde.
Flæskestykkerne placeres på træspyd, som du tilpasser til størrelsen på din madkurv i airfryeren. Alt efter tykkelsen på kødet, kan der være ca. 4-5 stykker flæsk på hvert træspyd. Når flæskeskiverne står lodret i madkurven, minimerer du stænk af fedt på varmelegemenet, og samtidig bliver hvert enkelt stykke flæsk sprødt og lækkert. TIlberedningstiden vil variere en smule afhængig af den pågældende airfryer model, og tykkelsen på flæskestykkerne.
Stegt flæsk uden røg og os tilberedt på træspyd
Stegt flæsk tilberedt ved hjælp af roterende varmluft. Glem alt om fancy holdere til stegt flæsk. Helt almindelige træspyd får dig over mållinjen.
Flæskestykkerne sættes kort og godt på træspyd, så flæskeskiverne kan stå lodret i airfryeren ovenpå den perforerede grillplade.
Jeg hælder lidt koldt vand ned i madkurven, som forebygger røg og os under tilberedningen.
Når flæskestykkerne står lodret i airfryeren, bliver hvert enkelt stykke flæsk sprødt og lækkert, og samtidig undgår du fedtsprøjt på varmelegemet, da den overskydende fedt drypper ned i vandet i madkurven.
1 kommentar til “Stegt flæsk i airfryer (nem opskrift på sprødt flæsk)”
Baregomad
Tak fordi du bruger denne opskrift på stegt flæsk i airfryer. Skriv også gerne din bedømmelse af opskriften her.
Tak fordi du bruger denne opskrift på stegt flæsk i airfryer. Skriv også gerne din bedømmelse af opskriften her.