Rosenkål (sådan skal du koge eller stege de sunde kålhoveder)

koge rosenkål
Indhold

Rosenkål

Udviklet af: Baregomad
5 fra 1 stemme
Print
Forb: 3 minutter
Tid: 7 minutter
Ialt: 10 minutter
Tilberedning af rosenkål er ret nemt, og de kan både koges, steges og bages i ovnen. Og sådan laver du rosenkål, der ikke smager grimt.
Antal: 4
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk

Ingredienser

  • 400 gram rosenkål
  • 1 spiseske hvidvinseddike
  • 1 teskefuld sukker
  • salt

Fremgangsmåde

  1. Til kogning af rosenkål starter du med at skære roden af rosenkålene.
  2. Læg dem derefter i en gryde og hæld koldt vand, så det netop dækker de små kålhoveder.
  3. Tilsæt lidt eddike sammen med lidt sukker og en smule salt.
  4. Kog dem i 7 minutter fra vandet koger, og de koges uden låg. Så den rigtige kogetid på rosenkål er altså 7 minutter, så er de helt perfekte.
  5. Hæld straks kålhovederne i en sigte og så er de klar til servering.

Ernæring

Kalorier48kcalKulhydrater10gProtein3gFedt0.3gMættet fedt0.1gFlerumættet fedt0.2gEnkelumættet fedt0.02gNatrium25mgKalium390mgKostfibre4gSukker3gVitamin A754IUVitamin C85mgCalcium42mgJern1mg

Opskrift til kogning af rosenkål

Her får du den hurtige guide til en basis tilberedning af rosenkål, så du aldrig får kål, der smager af prut.

Det kommer rosenkål og andre kåltyper nemlig nemt til, hvis man koger dem for længe.

Generelt skal du til fire personer beregne cirka 400 gram kål som tilbehør.

Og du klargør rosenkålen ved at fjerne de yderste blade, og skære det nederste af roden væk.

Se flere opskrifter:

Ovnbagte rosenkål

Del rosenkålene i halve og kom dem i et ildfast fad. Dryp dem med lidt olie, og giv dem lidt salt. Vend det godt rundt. Du kan også give dem lidt citronsaft.

Bag i cirka 15 minutter ved 200 grader varmluft, og vend dem en gang eller to under turen i ovnen.

Inden servering vendes de bagte rosenkål med friskhakket persille.

Stegte rosenkål

Del rosenkålene i kvarte stykker.

Smelt en klat smør eller kom lidt olie på en varm pande.

Svits de små kål, og giv dem et par spiseskefulde honning, lidt citronsaft og salt.

Svits rosenkålene i 4 minutter, og server straks.

Vend dem eventuelt med friskhakket persille.

1 kommentar til “Rosenkål (sådan skal du koge eller stege de sunde kålhoveder)”

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *