Her får du en lækker opskrift på fyldte bagekartofler i airfryer. Bagekartoflerne er bla. fyldt med bacon, creme fraiche og krydderurter.
Antal: 6personer
Ret: Airfryer
Køkken: Dansk
Ingredienser
6bagekartofler(store, vasket og skyllet)
150gbacon(i tern, sprødristet og finthakket)
200gcheddar(groftrevet)
3dlcreme fraiche(18%)
1bundtpurløg(finthakket)
4fedhvidløg(presset)
olivenolie
salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Vask og skyl bagekartoflerne grundigt under koldt vand, og dup dem tørre med køkkenrulle.
Pensl kartoflerne med lidt olivenolie, og krydr med groft salt og friskkværnet peber. Placer kartoflerne ovenpå grillpladen eller grillristen i airfryeren.
Bag kartoflerne møre ved 200 grader i ca. 50 minutter. Tilberedningstiden vil variere afhængig af airfryer model, så stik en kødnål i en af kartoflerne, og kontroller om de er bløde i midten.
Skær toppen af kartoflerne (kun toppen - de skal ikke halveres). Lad dem køle af på en bagerist.
I mellemtiden hælder du baconternene ned i bunden af airfryeren, og steger baconternene sprøde ved 200° grader i ca. 12 minutter. Bacaonternene skal bare ligge i bunden af madkurven, og ikke ovenpå grillpladen. Læg de færdigstegte bacontern over på en tallerken beklædt med køkkenrulle, som kan suge det overskydende fedtstof.
Skrab kartoflerne ud med en teske - du skal ikke skrabe helt ud til skrællen på kartoflerne, da kartoflerne ellers vil falde sammen.
Hæld alt kartoffelfyldet op i en stor røreskål (gem lidt af osten til gratineringen), og rør det sammen med alle de øvrige ingredienser - du kan evt. bruge en håndmixer. Smag kartoffelfyldet til med cremefraiche, salt og friskkværnet peber.
Fyld forsigtigt de udhulede kartofler op med fyldet, og mos det godt ned i kartoflerne - kartoflerne skal være med top. Drys resten af osten ovenpå kartoflerne.
Placer de fyldte kartofler ovenpå grillpladen i airfryeren, og gratiner kartoflerne ved 180 grader i ca- 15-20 minutter, eller til fyldet er gennemvarmt og osten gylden.
Pynt evt. kartoflerne med lidt finthakket purløg eller persille.
Tak fordi du bruger denne opskrift på fyldte bagte kartofler i airfryer. Kom også gerne med din anmeldelse af den.