Baregomad Opskrifter Aftensmad Kalveculotte

Kalveculotte (opskrift til ovn eller grill)

Billede af kalveculotte.
Læsetid på denne side: 2 minutter
Indhold

Kalveculotte

Udviklet af: Baregomad
5 fra 1 stemme
Print
Forb: 20 minutter
Tid: 40 minutter
Ialt: 1 time
Få den sikre opskrift på kalveculotte med smørstegte gulerødder og asparges, hvor du enten kan tilberede kalveculotten i ovn eller grill.
Antal: 4
Ret: Aftensmad
Køkken: Dansk

Ingredienser

  • 1 kg kalveculotte
  • 1 spsk flagesalt
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk timian (tørret)
  • 1 tsk oregano (tørret)
  • 16 gulerødder (små/mindre)
  • 1 spsk timian (friske blade)
  • 1 bundt grønne asparges
  • 50 g smør

Fremgangsmåde

  1. Afpuds din kalveculotte for fedt og sener på undersiden, og rids krølfedtet i ruder.
  2. Krydr den godt med salt på alle sider, dryp med olivenolie hele vejen rundt og gnub tørret timian og rosmarin ind i stegen. Lad culotten hvile en lille times tid.
  3. Tænd grillen op ved direkte og høj varme. Find en alubakke frem. Soignér gulerødderne ved at vaske dem og fjerne det meste af den grønne top. Lad eventuelt en centimeter eller to blive tilbage - det ser godt ud ved anretningen. Har du større gulerødder kan de med fordel flækkes på langs. Læg gulerødderne i bakken, og fordel skiver af smør over. Krydr også med lidt salt og timian.
  4. Brun nu kalveculotten ved direkte varme, så den får en god stegeskorpe på begge sider. Læg derefter stegen i alubakken - altså ovenpå gulerødderne, og placér bakken midt i gasgrillen hvor den inderste brænder slukkes, så du griller culottestegen ved indirekte varme. Den yderste brænder skal stå på fuldt blus, fordi du gerne må grille kalveculotten ved lidt over 200 grader.
  5. Stik et stegetermometer i culotten, og den er klar når den har en kernetemperatur på 55 grader. Stegetiden kan variere, men denne kalveculotte her tog cirka 25 minutter.
  6. Når stegen har den ønskede kernetemperatur, tages den af og lægges utildækket på et skærebræt i 15 minutter.
  7. Bræk det nederste og hårde stykke af de grønne asparges, og læg dem ned til gulerødderne, hvor de nu grilles videre i cirka 10 minutter.

Ernæring

Kalorier502kcalKulhydrater21gProtein55gFedt22gMættet fedt10gFlerumættet fedt2gEnkelumættet fedt8gTransfedt0.4gKolesterol222mgNatrium2121mgKalium1619mgKostfibre6gSukker10gVitamin A33938IUVitamin C14mgCalcium98mgJern3mg

Opskrift på kalveculotte

Kalveculotte med smørstegte gulerødder og asparges er nem at tilberede i grillen, hvor det stort set passer sig selv. Og med denne opskrift får du super lækkert tilbehør til kalveculotten.

Du kan selvfølgelig også lave kalveculotten i ovnen, men så skal du brune stegen på panden inden turen i ovnen, hvor den så steges ved 200 grader varmluft. Kernetemperatur og stegetid er den samme.

Og her lægges gulerødder og asparges i et ildfast fad på samme måde som ved tilberedning i grill.

Opskriften er til fire personer.

Se flere opskrifter:

Servering

Den færdige kalveculotte skæres i tynde skiver på tværs af fibrene, og serveres med de smørstegte gulerødder og asparges.

Eventuelt også med nye kartofler. Eller blot skrællede, hvide kartofler.

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 kommentar til “Kalveculotte (opskrift til ovn eller grill)”