Forside » Opskrifter » Pasta med pesto og bacon

Pasta med pesto og bacon

Pasta med pesto og bacon

/Reklame i samarbejde med Læsø Salt/

God mad er i min optik simpel mad.
Mad som ikke kræver det sorte bælte i kogekunst, og som ikke vælter ens madbudget.
Pasta med pesto og bacon er definitionen af simpel og velsmagende aftensmad.
- Og så gør det vel ikke noget, at retten kan tilberedes på 20 minutter og smager som noget der har krævet flere timers koncenteret indsats i køkkenet ...

Himmelsk flødesovs med pesto

Pasta med pesto og bacon er en af de helt store favoritter i familien, når det kommer til hurtig og lækker aftensmad der kan tilberedes på en travl hverdag uden det helt vilde overskud. Flødesovsen med pesto er omdrejningspunket i dette måltid, da pastaen bliver vendt i denne lækre cremede flødesovs lige inden servering.

De ristede pinjekerner, sprødstegte bacontern, champignon, friskhakket basilikum og lidt parmesan vendes i retten sammen med pastaen, og voila - pasta med pesto og bacon på ingen tid. Det er mad der vil noget. Og smager af noget!

Kronen på værket

Kronen på værket når du sidder ved bordet med din hjemmelavede italienske fastfood smukt anrettet på din tallerken er salt. Men ikke hvilken som helst type salt. Det skal være sydesalt fra Læsø. Et gastronomisk krydderi, som er værdsat af mange professionelle kokke verden over.

Jeg taler selvfølgelig om Læsø Salt. Udvundet på Læsø ved inddampning af salt grundvand. Du tænker sikkert, at salt bare er salt, men du bliver positiv overrasket, når du får dette hvide guld på tungen. Det er krydret og smager helt fantastisk. En lang række mineraler skaber denne unikke smag, som gør netop Læsø Salt så eftertragtet indenfor gastronomiens verden. Og det vigtigste af det hele - det løfter måltider rent smagsmæssigt til nye højder. Som fx pasta med pesto og bacon. Det må være saltverdens svar på umami. Læsø Salt tilføjer noget ekstra til ethvert måltid i skøn harmoni med det sure, søde, salte og bitre.

Pasta med pesto og bacon toppet med lidt sydesalt, så bliver det ikke meget større når vi taler mad på 20 minutter.
Og husk nu at denne opskrift blot er vejledende, og kan varieres i det uendelige. Champignon kan erstattes med squash i grove tern eller fx letdampet broccoli, som man tilsætter som det allersidste lige inden servering. Og er familien ekstra sulten, kan du med fordel servere lidt madbrød til retten som fx disse fantastiske hvidløgssnurrer.

Velbekomme.

Pasta med pesto og bacon

Pasta med pesto og bacon

Print
Serves: 4 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 200 calories 500 fat
Rating: 4.7/5
( 6 voted )

Ingredients

  • 500 gr. frisk fettuccine med spinat
  • ½ ltr. madlavningsfløde på 18% (9% kan også bruges, men 18% giver mere smag)
  • Ca. 100 gr. friskrevet parmesan
  • 250 gr. champignon (kan også erstattes med fx en squash i tern)
  • 1 lille glas grøn pesto
  • Ca. 250 gr. bacontern
  • Ca. 50 gr. pinjekerner
  • 1 potte frisk basilikum (kan evt. undlades)
  • Friskkværnet peber og Læsø Salt

Instructions

Start med at stege baconternene sprøde på en pande eller en stor tykbundet gryde ved høj varme i starten, så vandet hurtigt fordamper fra baconen, og skru så lidt ned for varmen og steg videre til baconternene er sprøde. Imens renser du champignon under kold vand og halverer dem på midten, og stiller dem til side. Rist pinjekernerne i den gryde du vil anvende til at koge pastaen med. Pinjekernerne skal have en flot lysebrun kulør, hvorefter de stilles til side i en lille skål. Når baconen er færdigstegt, tager du de sprødstegte bacontern op på en tallerken. Hæld nu fløden ned i fedtstoffet fra baconternene sammen med pesto, og rør det hele godt rundt. Lad nu flødesovsen koge op og lad den så simre i en 4-5 minutter imens du tilbereder fettuccinen eller almindelig pasta efter pakkens anvisning. Hæld vandet fra pastaen, og fordel pastaen i flødesovsen. Tilsæt grofthakket basilikum og rør godt rundt i retten. Tilsæt nu de ristede pinjekerner, bacontern og champignon og fordel det let i retten. Nu er retten klar til servering, og kan evt. anrettes i et stort fad, og pyntes med lidt pinjekerner, bacontern og friskhakket basilikum samt lidt groft verdensklasse salt fra Læsø Salt.

Notes

Læsø Salt indeholder en lang række mineraler som er med til at skabe den velkendte smag, som gør Læsø Salt til et værdsat gastronomisk krydderi verden over. Denne ret afspejler få, men gode velvalgte råvarer, som tilsammen skaber et velsmagende og nemt aftensmåltid på en travl hverdag. Italiensk inspireret fastfood med et twist fra Læsø.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *