Baregomad Fjerkræ Kyllingemuffins

Kyllingemuffins

Kyllingemuffins
Læsetid på denne side: < 1 minut

Disse kyllingemuffins smager utrolig godt, er nemme at lave og meget sunde takket være Paleo princippet. Jeg havde mine betænkeligheder første gang jeg skulle kaste mig over disse muffins, da jeg aldrig tidligere har forsøgt mig med muffins lavet af kød, men de er helt fantastiske og nemme at håndtere. Ideelt til hverdagsmaden, madpakken eller en picnic tur i det grønne.

God fornøjelse.

Kyllingemuffins

Bedømmelse 5.0/5
( 1 stemmer )
Antal: 4 Forberedelse: Tilberedning: Næringsindhold 200 kalorier 20 grams fedt

INGREDIENSER

  • 500 gr. hakket kyllingekød
  • 4 gulerødder
  • 1 stort løg
  • 3 æg
  • 1 håndfuld rosiner (kan undlades)
  • 3 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 2 tsk. salt
  • ¼ tsk. cayennepeber
  • Friskkværnet peber

FREMGANGSMÅDE

  1. Opvarm ovnen til 200° grader almindelig ovnvarme.
  2. Gulerødderne skrælles og rives fint på en rivejern sammen med løgene, og rør derefter alle ingredienserne godt sammen i en skål.
  3. Hæld kyllingefarsen i smurte muffinsforme og bag dem i den forvarmede ovn i ca. 30 minutter - hold løbende øje med dem, så de ikke bliver for brændte på toppen.
  4. Server de varme kyllingemuffins sammen med en spidskålssalat eller tomatsalat.
  5. Velbekomme.

Noter

Der bliver ca. 8-10 færdige kyllingemuffins ud af denne opskrift.

Comments

No Comments

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *