Forside » Fjerkræ » Ristaffel med kylling i karry

Ristaffel med kylling i karry

Ristaffel med kylling i karry

I Gyldendals "Den Store Danske", stammer ordet "ristaffel" oprindeligt fra det hollandske ord "rijsttafel", hvor rijst står for 'ris' og tafel 'taffel, ja, det betyder bord.

Byg-selv-retten fra de glade 80'ere

Mange forbinder ristaffel med et levn fra 80'erne, hvor det sammen med ananasringe og friturestegt camembert var på alles læber. Det er synd og skam, for ristaffel er jo et fremragende måltid, som både pirrer ens smagsløg og takket være det store udvalg af tilbehør, gør denne gryderet spiselig for både voksne og barnlige sjæle.

Prøv lige at se opskriften på: Kylling i fad med karry og ananas

Udover at ristaffel er et sundt og nemt måltid at tilberede, er ristaffel med kylling i karry et måltid, som falder i god jord hos hele familien. Det er jo virkelig et slaraffenland at gå ombord i, takket være de mange ting, som man får serveret som tilbehør. Der er noget for alle smagsløg og man kan i ro og mag selv sidde og komponere sin egen udgave af ristaffel.

God fornøjelse.

Ristaffel med kylling i karry

Print
Serves: 4 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 4 voted )

Ingredients

  • Kylling i karry:
  • Ca. 500 gr. kyllingefileter
  • 1 løg
  • 2 æbler
  • 20 forårsløg
  • 2-3 tsk. karry eller gul karrypasta
  • 1 stor dåse kokosmælk (4-5 dl.)
  • 1-2 spsk. sød chilisauce
  • 1 tsk. salt
  • Friskkværnet peber
  • Olie til stegning
  • Tilbehør til kylling i karry:
  • Kokosmel
  • Hk. tørrede abrikoser
  • 2 bananer i skiver
  • Ananas i tern
  • Saltede peanuts
  • Rød peberfrugt i tern
  • Mango chutney
  • Rosiner

Instructions

  1. Skær kyllingefileterne i tynde strimler, og opvarm olien i en tykbundet gryde.
  2. Svits karryen i olien og lad det bruse lidt af.
  3. Tilsæt æbler i tern og hakket løg og svits det med i ca. 1 minutter.
  4. Tilsæt kyllingestrimlerne og steg dem i ca.  4-5 minutter til de har en fin gylden stegeskorpe.
  5. Tilsæt kokosmælk og chilisauce og bring saucen i kog.
  6. Lad retten simre videre i ca. 10 minutter.
  7. Skær forårsløgene i tynde ringe, og skyl dem under koldt vand. Lad dem dryppe lidt af i en sigte.
  8. Vend forårsløgene i gryden, og lad det hele simre videre i 3-4 minutter under jævnlig omrøring. Forårsløgene må ikke koge ud og blive bløde, men skal stadigvæk have lidt bid.
  9. Smag retten til med salt og friskkværnet peber.
  10. Server den færdige ristaffel med kylling sammen med en masse spændende tilbehør.
  11. Velbekomme.

Notes

Ristaffel med kylling i karry skal serveres varm, og kan serveres med både basmatiris eller blomkålsris. Tilbehøret anrettes i nogle små skåle på bordet, så man selv kan hælde sin foretrukne topping på sin ristaffel med kylling i karry. Det kan fx. være bananskiver, kokosmel, tørret abrikos, rød peberfrugt i tern, rosiner, mango chutney, peanuts og meget andet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *