Forside » Fisk og skaldyr » Pochéret torsk a la lady og vagabonden

Pochéret torsk a la lady og vagabonden

Pochéret torsk a la lady og vagabonden

Min bedre halvdel spiser ikke rødt kød, men kan godt lide fisk i små mængder.
Det giver sommetider nogle udfordringer i planlægningen af ugens madplan, men vi finder som regel nogle fine kompromisser - herunder fisk i forskellige varianter.

Der er absolut intet sexet over begrebet "fiskeboller". Det lyder så 70'er-agtigt, og noget man forbinder med konserves og fiskesuppe, så det er hermed lagt i graven. Da jeg skulle finde på en passende titel til denne opskrift, kom jeg til at tænke på den klassiske pastaudgave med kødboller i tomatsovs, som er blevet udødeliggjort i Lady og Vagabonden. Og når "fiskeboller" er dømt ude, bliver titlen på dette herlige måltid så porchéret torsk a la lady og vagabonden. Jeg synes egentlig det svinger meget godt, hvis jeg selv skal sige det.

Få fisk ind i familiens ugentlige madplan

Det kan ofte være lidt af en udfordring for mange familier at få fisk ind i ugens madplan, da fisk er noget mange forbinder med ben galt i halsen, og meget forarbejde, inden man kan sætte tænderne i aftensmåltidet. Denne opskrift på pochéret torsk a la lady og vagabonden afliver en gang for alle disse fordomme og myter. Det er sund fastfood på under en halv time, og du imødekommer de mange løftede pegefingre om, at vi danskere spiser alt for lidt fisk, hvilket vi nok må erkende er rigtigt.

Her får du en enestående mulighed for at få hele familien til at spise fisk, uden at de tænker over at det er fisk de sætter tænderne i. Kødbollerne smager ikke af fisk, og den dejlige aromatiske peberrodssauce giver et perfekt modspil, hvilket får måltidet til at gå op i en højere enhed. Det er sundt. Det er nemt og billigt at tilberede. Og så smager det bare fantastisk. What's not to like?

Pochéret torsk a la lady og vagabonden

Print
Serves: 2 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 420 calories 20 grams fat
Rating: 4.8/5
( 5 voted )

Ingredients

  • Ca. 200-225 gr. torskefilet (sejfilet kan også anvendes)
  • Ca. 80 gr. spinat (frossen spinat kan også anvendes)
  • 1 æg
  • 250 gr. frisk spinatpasta
  • ½ ltr. madlavningsfløde 8%
  • 1 knsp. muskatnød
  • 1 knsp. tørret chili (kan undlades)
  • 1 tsk. smør
  • 1 lille spsk. hvedemel
  • ½ grøntsagsbouillon-terning
  • 1 spsk. fintrevet peberrod (det man kan købe på køl)
  • Friskkværnet peber
  • 1 tsk. Læsø kryddersalt til fisk (groft salt kan også anvendes)
  • 1 spsk. oliven- eller rapsolie

Instructions

Skyl spinaten og blanchér den i kogende saltvand til bladene er bløde. Hæld de blanchérede spinatblade over i en si og kom kold vand på. Pres spinatbladene kort og hak dem groft. Skyl torske- eller sejfileterne, skær dem i mindre stykker og blend dem godt sammen med 3 spsk. madlavningsfløde, 1 hel æg og krydr med Læsø kryddersalt til fisk, friskkværnet peber, muskatnød og en lille knsp. tørret chili. Bring en gryde med vand i kog og skru ned for varmen, så vandet blot sitrer. Når man pochérer må vandet ikke koge, og skal fiskebollerne skal pochéres ved middelvarme (75-80° grader) i ca. 15 minutter. Smelt imens smørret i en tykbundet gryde og tilsæt melet under omrøring. Tilsæt madlavningsfløden af flere omgange sammen med ½ grøntsagsbouillon-terning og det fintrevne peberrod (det kan godt være du får lidt fløde i overskud). Lad nu den opbagte sovs småkoge ved jævn varme i ca. 5 minutter. Smag til med salt og friskkværnet peber. Kog den friske spinatpasta efter pakkens anvisning, og hæld vandet fra. Tilsæt lidt raps- eller olivenolie og fordel det groft i den færdig pasta. Anret nu to tallerkener med en portion pasta og fordel den pochérede torsk eller sej ovenpå. Hæld peberrodssovsen ud over anretningen og pynt med lidt friskrevet parmesan og lidt lækker sydesalt fra Læsø Salt. Velbekomme.

Notes

Server lidt lækkert madbrød til retten hvis du er meget sulten.

Pochéret torsk a la lady og vagabonden

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *