Forside » Sovs, dip og dressinger » Persillesovs

Persillesovs

billede med persillesovs

Opskrift på persillesovs til stegt flæsk og kartofler. Hjemmelavet klassisk persillesauce på blot 10 minutter som mormor lavede den.

Persillesovs. Glem alt om sauce eller glace. Det hedder sovs. Punktum. Ikke til diskussion. Persillesovs skal staves som det udtales.

Så inden vi tager hul på denne guddommelige opbagte hvide sovs, vil jeg pænt bede dig pakke din indre frankofile "Le Chef" væk for en kort stund. Helt væk.

Kokkehuen kan du også godt lægge ned i skuffen. Sådan. Hov. Du glemte også lige din fedtforskrækkethed. Den skal også gemmes helt væk. Yes. Så er vi klar.

Se også de populære opskrifter på:

Opskrift på persillesovs

billede med persillesovs

Persillesovs

5 fra 1 stemme
Opskrift på persillesovs til stegt flæsk og kartofler. Hjemmelavet klassisk persillesauce på blot 10 minutter som mormor lavede den.
Udskriv Facebook Pinterest
RetSovs og sauce
KøkkenDansk
Forb. tid5 minutter
Tilb. tid10 minutter
Samlet tid15 minutter
Antal4 personer
ForfatterThomas

Ingredienser

  • 50 g smør
  • 8 dl sødmælk
  • 5 spsk hvedemel
  • 1 håndfuld persille - stort, grofthakket
  • 0,5 citron - saften fra en halv citron
  • salt og friskkværnet peber
  • muskatnød - revet

Sådan gør du

  • Smelt smør ved middel varme i en tykbundet gryde.
  • Tilsæt hvedemel lidt af gangen under grundig omrøring med et piskeris.
  • Fortsæt med at piske godt indtil du har en glat ensartet jævning.
  • Lad jævningen "bage" i gryden et par minutter inden du tilsætter mælken, så melsmagen bliver brændt af.
  • Tilsæt nu mælken løbende under kraftig omrøring, og lad sovsen koge op. Du kan også erstatte lidt af mælken med 1 dl. af kogevandet fra kartoflerne.
  • Smag sovsen til med salt, peber, lidt revet muskatnød og lidt friskpresset citronsaft. Lad sovsen småkoge i ca. 5 minutter under omrøring.
  • Tilsæt herefter masser af friskhakket persille til sovsen (gem evt. lidt af persillen som pynt til sovsen).

Næringsindhold

Næringsindhold
Persillesovs
Mængde pr. portion
Kalorier
248
% Daglig værdi*
Fedt
 
17
g
26
%
Mættet fedt
 
10
g
63
%
Transfedt
 
0.4
g
Flerumættet fedt
 
1
g
Enkelumættet fedt
 
4
g
Kolesterol
 
51
mg
17
%
Natrium
 
738
mg
32
%
Kalium
 
333
mg
10
%
Kulhydrater
 
18
g
6
%
Kostfibre
 
1
g
4
%
Sukker
 
10
g
11
%
Protein
 
8
g
16
%
Vitamin A
 
660
IU
13
%
Vitamin C
 
7
mg
8
%
Calcium
 
255
mg
26
%
Jern
 
1
mg
6
%
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.

Sådan laver du den perfekte sovs med persille

  1. Brug sødmælk - det tilfører mere smag til sovsen
  2. Prøv at tilsætte lidt friskpresset citronsaft til den færdige sovs - det tilfører sovsen en diskret syrlighed, som komplimenterer den opbagte sovs rigtig godt
  3. Brug masser af persille - man kan kun få for lidt persille i en persillesovs
  4. Tilsæt først persillen lige inden servering
  5. Lad jævningen "bage" i gryden et par minutter inden mælken tilsættes, så melsmagen forsvinder

Opbagt nostalgi tilsat et grønt twist

I dag skal vi ikke beskæftige os med høj kogekunst. Ingen fyrrenåle eller frysetørrede krydderurter. Blot en opbagt hvid sovs. Med masser af friskhakket persille. Præcis som min kære mor lavede den. Og hendes mor.

Ja, helt tilbage til de glade 1960'ere, hvor de kære husmødre stod for madlavningen. Og hvor alle måltider lige skulle have et frisk grønt drys inden servering.

Datidens gastronomiske formåen. Nutidens nostalgiske arvesølv.

persillesovs serveret sammen med stegt flæsk
Persillesovs passer perfekt til stegt flæsk, frikadeller og mange andre klassiske danske retter. Foto: Baregomad.dk.

Stegt flæsk og persillesovs

Stegt flæsk og persillesovs er to uforlignelige størrelser. Den danske udgave af yin og yang. To fødevarer, som hver for sig er ganske anonyme. Jeg fristes til at sige identitetsløse. En opbagt sovs på mel og smør. Nogle tykke skiver flæsk fra grisens kam.

Men tilsammen et guddommeligt måltid. Danmarks nationalret. Gastronomisk magi. Glem alt om Michelinbestjernede etablissementer. Her snakker vi seriøs dansk bondekost. Masser af smag og fedt. Vaskeægte dansk kogekunst fra det forrige århundrede.

Et måltid, som rigtig sætter sig på sidebenene. Og giver seriøs åreforkalkning. Altså hvis det var grundkosten anno 2018. Det er det heldigvis ikke.

Så meget desto større nydelse, når vi indimellem sætter tænderne i en omgang stegt flæsk med hjemmelavet persillesovs. Danmarks officielle nationalret. Danmark dejligst. Livet er skønt.

1 kommentar til “Persillesovs”

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv gerne din vurdering af opskriften her.