Forside » Kager » Jordbær cupcakes med frosting

Jordbær cupcakes med frosting

Jordbær cupcakes med frosting

Det er sommer og de danske haver bugner af skønne grøntsager og frugter. De danske årstider er på hver deres måde fascinerende og charmerende, og jeg nyder dem alle, men der er nu ikke noget så skønt, som at bevæge sig rundt i sommerlige temperaturer i sin have og nyde synet af blomstrende frugttræer, højbede fyldt med grøntsager og sommerblomster.

Danske jordbær er et kært folkeeje og en kærkommen og længe ventet frugt hos mange danskere. Mange ser med længsel frem til de få uger på året, hvor boder langs vejene tilbyder solmodne jordbær, som dufter af sol og varme og smager himmelsk.

Da vi forleden skulle holde fødselsdag, faldt valget bl.a. på nogle cupcakes, som netop tager udgangspunkt i de sæsonaktuelle frugter. Cupcakes så oprindeligt dagens lys i 1800-tallet i USA. Betegnelsen "cupcake" udspringer fra, at man bagte kagen i en kop og at man gik fra at veje ingredienserne af på en vægt, til at bruge en kop som måleenhed.

Denne opskrift på jordbær cupcakes med jordbær-frosting er en rigtig lækker dessertkage, som med smagen af marcipan og søde, solmodne jordbær, med garanti vil begejstre.

Jeg holder meget af at anvende årstidens grøntsager og frugter, og hvad er mere oplagt, end at toppe disse cupcakes med en skøn jordbær-frosting og et par skiver danske jordbær.

Jordbær cupcakes med frosting

Print
Serves: 10 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 2 voted )

Ingredients

  • Dej til cupcakes:
  • 140 gr. rørsukker
  • 200 gr. marcipan
  • 90 gr. smør
  • 2 æg fra fritgående høns
  • 125 gr. hvedmel
  • Jordbær-frosting:
  • 250 gr. flormelis
  • 75 gr. blødt smør
  • 1-2 spsk. citronsaft
  • 100 gr. frosne jordbær

Instructions

Cupcakes:

  1. Forvarm ovnen til 170 grader.
  2. Riv marcipanen groft ned i en stor røreskål.
  3. Tilsæt det bløde smør i tern, mel og sukker og rør det godt sammen.
  4. Herefter tilsættes æggene et ad gangen.
  5. Dejen røres godt sammen indtil den er ensartet og lind.
  6. Fordel dejen i 10-12 smurte muffins forme og bag kagerne på en bageplade nederst i ovnen i ca. 18-22 min.
  7. Når kagerne er pæne gyldne og dejen ikke klæber fast til en kødnål, er de færdigbagte.

Jordbær-frosting:

  1. Kom flormelis i en røreskål og tilsæt det bløde smør i små tern.
  2. Pist de to ingredienser godt sammen og tilsæt citronsaften.
  3. Det tager 3-5 min. at få den ønskede konsistens, da smørret skal arbejdes godt ind i flormelissen, før du opnår den velkendte frosting.
  4. Blend de frosne jordbær i en anden skål og hæld dem i blandingen med smør og flormelis.
  5. Pisk alle ingredienserne godt sammen med en elpisker.
  6. Det kan godt være nødvendigt at slutte af med at stavblende blandingen, så alle de små jordbærkerner bliver helt pureret.
  7. Hæld blandingen op i en sprøjtepose og pynt de afkølede muffins.
  8. Top kagerne med en skive jordbær og nyd nu de himmelske cupcakes med jordbær-frosting.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *