Galante Sangiovese Appassimento 2017

Fremragende kvalitet til prisen”
92 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Italien, Romagna
Pris: 79,95 kr. pr. stk ved køb af 6 flasker
Forhandler: Supervin.dk

Sangiovese er en af Italiens helt store blå druesorter, som blandt andet definerer toscanske klassikere som Chianti og Brunello di Montalcino, og derudover danner rygrad i mange andre vintyper. Vi skal op i det nordøstlige Italien til Romagna-regionen, hvor Galante Sangiovese Appassimento 2017 er blevet til. Til denne rødvin har man benyttet appassimento-metoden, hvor man lader druerne lufttørre i kurve efter høsten for at tilføre dem mere koncentration og frugt i smagen. Det er ikke nogen dum ide, for resultatet er faktisk ganske vellykket, når man må antage, at udgangspunktet har været at lave en fyldig og sødmefuld rødvin til os nordboere. Missionen er lykkedes, og Galante Sangiovese Appassimento 2017 er en ganske venligstemt publikumspleaser. Den er ikke unik, og ikke en vin man kan tale om i timevis, men det den skal gør den rigtig godt – underholde og levere en god vinoplevelse. Den er dyb rubinrød i glasset med en flot cremet viskositet, og har en ganske indbydende næse af sødmefulde kirsebær, blommer, søde krydderier og lidt chokolade. Smagen er flot dyb og fyldig med en behagelig sødme, stor frugtighed med fløjlsblød tekstur, fuldmoden levende syre og velintegrerede velourbløde tanniner. Det hele kulminerer i en flot lang finale med tydelig Sangiovese-karakter, og varme sødmefulde krydderier. Det er god underholdning fra ende til anden, og viser høj kvalitet til prisen – uanset om den skal tage kampen op med frikadeller, pizza, spareribs eller som hyggevin under “Vild med dans”.

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner