Rutini Trumpeter Pinot Noir 2018

“Oversøisk kraftfuld Pinot Noir med personlighed”
93 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Argentina, Mendoza
Pris: 80,00 kr. pr. stk. ved køb af to flasker
Forhandler: Skjold Burne

Der er Pinot Noir i glasset, og det dufter umiskendeligt af oversøisk Pinot Noir. Den kraftfulde af slagsen, hvor der er lagt i kakkelovnen til en underholdende højlydt koncert. Det er sød musik i ørerne, og var denne Pinot et musikinstrument, ville den utvivlsomt være en storladen tuba. Kraftfuld og fyldig. Blød mørk frugt i glasset med et flot og frisk aromabillede i næsen af hindbær, kirsebær, solbær, rosenblade, lakrids, kalk og vanilje. I munden er Trumpeter dejlig saftig og fyldig med en tør frugtig intensitet, som kærtegner tungen blidt og elegant med en silkeblød tekstur, som understøttes af frisk syre og milde tanniner ud i en lang lakridskrydret finale. Det er en Pinot med noget på hjerte, og en flot dybde som vokser sig større og større i glasset. Den vinder ved at blive serveret let kølig ved 14-15 grader, som dæmper den lidt høje alkohol, og vil gøre det rigtig godt i selskab med mad. Det er givende oversøisk Pinot Noir til en rigtig attraktiv pris, og jeg føler mig ganske underholdt under hele forestillingen.

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner