"Finessefuld tørstslukker i ægte Provence-stil"
92 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)
Type: Rosévin
Land: Frankrig, Languedoc-Roussillon
Pris: 69,95 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Supervin.dk
Vaskeægte Provence-sommerstemning. Les Glaneuses Rosé 2019 er indbegrebet af en frisk og viril rosévin skræddersyet til ukompliceret terrassehygge med det ene formål at skabe en letdrikkelig tørstslukker. Flot sart laksefarvet i glasset med frugtige delikate strejf af hindbær, jordbær, rabarber og lidt blomstrede noter i næsen. Smagen er forholdsvis tør på en afdæmpende og saftig måde, hvilket gør Les Glaneuses Rosé yderst letdrikkelig og tiltalende for de fleste med hang til sommerrosé i den lettere ende af skalaen. Det er saftigt og sprødt med en behersket frugtintensitet af små røde sommerbærfrugter og Herbes de Provence, som lægger sig på tungen som kølig silke inden den slutter frisk og læskende. Det er befriende easy-drinking sommerrosé i ægte Provence-stil - perfekt til alle lejligheder, og som med garanti vil kunne sænke temperaturen et par grader på terrassen en varm sommerdag.