Forside » Viden om mad » Delaforce LBV 2012

Delaforce LBV 2012

Delaforce LBV 2012

"Stor. Større. Delaforce LBV 2012."
95 point | ★★★★★★ (6 ud af 6 mulige)

Type: Portvin
Land: Portugal, Douro
Pris: 99,95 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Supervin.dk

Det er ikke hverdagskost at finde en Late Bottled Vintage til små hundrede kroner, som på mange områder kan matche en langt dyrere Vintage-portvin på kvaliteten. Hvorfor vente i årevis på at en Vintage topper, når du kan gå ombord i denne LBV lige nu og her. Ingen ventetid. Mageløs kvalitet og stor frugtig drikkeglæde til prisen af en helaftensfilm i biografen. Jeg er fan. Deleforce LBV 2012 er dyb og mættet rubinrød i glasset med en flot cremet tekstur, som viser en stor frugtig og sødmefuld næse med overdådige toner af solmodne blommer, brombær, svesker, chokolade, lakrids og sødmefulde friske tobaksblade. Munden domineres af ekstravagante sødmefulde bæraromaer, som tøjles til perfektion af frisk levende syre og afrundende søde tanniner, der skaber en fuldendt portvinsoplevelse med fokuseret frugt, koncentration og renhed. Det hele kulminerer i en lang lakridspræget finale med god sødme og perfekt tanninbid. Tak for underholdningen. Delaforce LBV 2012 er mere end klar til at forkæle dig, og er uimodståelig voksen-eliksir, som bare tigger om din opmærksomhed. Her-og-nu. Ikke om 10 år. Men i nuet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *