Weingut Eser Rheingau Riesling Oestricher Lechen 2018 Trocken

af Thomas fra Baregomad.dk
Weingut Eser Rheingau Riesling Oestricher Lechen 2018 Trocken

“Let sødmefuld Riesling med et vindende hjerte”
93 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Hvidvin
Land: Tyskland, Rheingau
Pris: 90,00 kr. pr. stk.
Forhandler: Skjold Burne

Endnu en vellavet hvidvin fra de to tyske Eser-brødre fra Rheingau, som her brillerer med en sprød enkeltmarks-Riesling fra Lenchen i kommuen Oestrich. Til trods for at der her er tale om en tør Riesling, er der alligevel en smule restsødme i smagen, som klæder denne vin rigtig godt, og som gør den yderst letdrikkelig. Det er klassisk Riesling skåret med tysk præcision, der åbner med en frugtig aromapalette af citrusfrugter, grønne æbler, fersken, melon, abrikos og våde sten i et givende og indbydende udtryk. Smagen er dejlig fyldig og sprød med citrusstyret frugt der livligt danser quickstep over tungen med små lækre syrenap og en livsbekræftende friskhed, der kulminerer i en forholdsvis langstrakt finale. Det er tysk sprød Riesling med tydeligt terroir i et prisleje, hvor de fleste kan være med, og hvor man her får en skøn ungdommelig Riesling med stor appel. Som læskende tørstslukker på en varm sommerdag, eller som skarpsleben ledsager til diverse fiskeretter og sommersalater. Det er mere end godkendt!

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner