Forside » Viden om mad » Grenache Noir Sélection Vieilles Vignes Grande Réserve Oak Aged 2017

Grenache Noir Sélection Vieilles Vignes Grande Réserve Oak Aged 2017

Grenache Noir Sélection Vieilles Vignes Grande Réserve Oak Aged 2017

"Saftig madvin med tydeligt Grenache-aftryk"
92 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Frankrig,
Pris: 200,00 kr. for tre flasker
Forhandler: Skjold Burne

Saft med saft på. Denne Grenache Noir har ganske enkelt lidt af det hele. Her får du både fylde, kraft, stor tæt frugtighed, struktur og en diskret sødme. De 15% alkohol og madvenlige tanniner skærer gennem den mest kraftige simreret eller slagterens fede ribeye som en diamantklinge i blødt smør. Det er autentisk Grenache med god fylde og koncentration, som leverer en dejlig saftig aromapalette af modne brombær, blommer, lakrids og friske tobaksblade i både næse og mund. Den frugtdrevne stil og diskrete sødme vil appellere til mange danske vinelskere, som vil føle sig godt tilpas i selskab med denne Grenache Noir. Eftersmagen er lang og kraftfuld med velintegrerede fadnoter af vanilje, ristet eg og tobak. Og til prisen en ganske troværdig rødvin til både hverdag og fest uden frankofile stjernenykker. Jeg er veltilfreds.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *