Baregomad.dk » Opskrifter » Hovedretter » Nem aftensmad » Gratineret squash spaghetti med oksekød og bacon

Gratineret squash spaghetti med oksekød og bacon

Gratineret squash spaghetti med oksekød og bacon

Gratineret squash spaghetti med oksekød og bacon er en skøn ret, som er nem at tilberede og rigtig sund.

Gratineret squash spaghetti med oksekød og bacon kan også tilberedes med nudler eller tagliatelle, men så går det sunde jo lidt af retten, hvis man gerne vil spare på kulhydraterne i det daglige.

Squashen er igen som til så mange andre retter, en genial grøntsag og ledsager. Gratineret squash spaghetti med oksekød og bacon er en såkaldt lowcarb ret, idet den ikke indeholder ret mange kulhydrater, men smager himmelsk og man foranlediges til at tro, at retten må indeholde mange kulhydrater og kalorier.

Madlavningsfløden, krydderierne og osten sender tankerne hen til det italienske køkken, selvom gratineret squash spaghetti med oksekød og bacon ikke har ret meget til fælles med en original italiensk pastaret, men smagsmæssigt sidder den lige i skabet.

Gratineret squash spaghetti med oksekød og bacon

Gratineret squash spaghetti med oksekød og bacon

Antal personer: 4 Forberedelse: Tilberedning:
Næringsindhold: 200 kalorier 20 grams fedt
Hvor glad er du for opskriften? 5.0/5
( 1 bedømmelser )

Ingredienser:

  • 3 store squash
  • 800 gr. hakket oksekød 3-7 %
  • 200 gr. bacontern
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 3-4 tomater
  • 2½ dl. madlavningsfløde 9% eller 18%
  • 2 æggeblommer
  • 1 okse bouillonterning
  • 3 tsk. tørret eller en håndfuld friskhakket basilikum
  • Salt og peber
  • 150 gr. revet mozzarellaost
  • 50 gr. revet parmesanost

Opskrift - sådan gør du trin for trin:

De tre squash skylles og rives på en GEFU Spirelli Spaghetti slicer eller alternativt på et almindeligt rivejern. Den revne squash lægges op i en si og drysses med lidt salt, som skal salte og dræne squashen. Løgene pilles og hakkes i tern.

Baconternene hældes ned i en middelvarm gryde og brunes let, hvorefter løgene i tern tilsættes og svitses et par minutter, til de er blanke.

Herefter tilsættes det hakkede oksekød, presset hvidløg og bouillonterningen, som smuldres ud over kødet. Kødet skal brunes let og lige akkurat være gennemstegt.

Madlavningsfløde og æggeblommer piskes let i en skål. Det revne squash skylles let under en vandhane, hvorefter mest mulig væske fra squashen presses ud i et rent viskestykke (squashen pakkes ind i viskestykket, som vrides til en knude). Den opvredne squash hældes over i skålen med fløde og æggeblommer og vendes godt rundt.

Den færdiglavede kødsauce hældes nu ned i et smurt ildfast fad, hvorefter squashblandingen med fløde og æggeblommer fordeles ud over kødet. Tomaterne skæres i tynde skiver og fordeles i ét lag oven på squashblandingen.

Til sidst hældes den revne mozzarella- og parmesanost oven på tomaterne. Retten er nu klar til at komme i ovnen ved 200 grader i ca. 30-35 min. Hvis du bruger varmluft, skal ovnen kun stå på 175 grader og hold godt øje med den revne ost.

Gratineret squash spaghetti med oksekød og bacon kan med fordel lige stå og trække i 10-15 min., inden den spises.

Har du prøvet en af mine opskrifter?
Så vil jeg rigtig gerne høre hvordan det gik. Smid mig en kommentar længere nede på siden, og fortæl mig hvad du synes om opskriften.

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2024 - Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. Moderne Medier ApS. CVR: 42394157.

Ad blocker fundet!

Det er ikke gratis at drive sådan en hjemmeside, og derfor er vi afhængige af reklameindtægterne. Så vær sød at slå din Ad Blocker fra. På forhånd tak.