Forside » Viden om mad » Los Vascos Le dix de Los Vascos 2014

Los Vascos Le dix de Los Vascos 2014

"Helt exceptionelt godt vinkøb"
97 point | ★★★★★★ (6 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Chile, Colchagua Valley
Pris: 329,95 kr. pr. stk.
Forhandler: Skjold Burne

Vil du gerne opleve noget af Bordeaux-magien fra familien Rothschild? Vel og mærke uden at familiens sommerferie bliver sat over styr, så træd indenfor i selskab med Le Dix de Los Vascos 2014. Hvad sker der når Château Lafite Rothschild i Bordeaux får mulighed for at trylle med druer under de rette klimabetingelser i Chile? Resultatet er Los Vascos Le dix de Los Vascos 2014 - en af Chile's absolut største vinoplevelser, og et referencepunkt indenfor chilenske Cabernet Sauvignon-vine. Denne rødvin udviser tårnhøj klasse på alle parametre, og man fornemmer tydeligt slægtskabet til Bordeaux og Cabernet Sauvignon. Det er resultatet af Rothschild-familiens 10-års arbejde i Chile, som fejres med denne limiterede rødvin. Spænd sikkerhedsselen og ta' med ud på en klassefyldt vinrejse af de helt store. I glasset er Le Dix de Los Vascos 2014 flot mørk rubinrød, og lokker med sin ekstravagante tætpakkede næse af solbær, brombær, ribs, sød tobak og chokolade, inden smagen følger op i ren verdensklasseformat. Den tætte og ekspressive kerne af mørke bærfrugter nærmest eksploderer i munden, og udviser Cabernet-frugt på den helt store klinge. Kraftfuld og intens i udtrykket med saftig blødhed, varme, fylde og levende fuldmoden syre med bløde tanniner, der blidt ruller hen over tungen som en anden ballerina. Dette chilenske overflødighedshorn i fransk elegance kulminerer i en lang varm frugtig finale, hvor den ekspressive frugtkerne får fuld taletid. Magnifique.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *