Verdens bedste opskrift på stegt flæsk i ovn. Se her hvordan du laver den mest møre og sprøde stegte flæsk i ovn med boblende sprøde svær.
Antal: 4
Ret: Aftensmad
Køkken: Dansk
Ingredienser
800gflæsk(i skiver, alternativt kan du købe en ribbensteg og skære den i skiver)
salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Opvarm din ovn til 200 grader almindelig over- og undervarme.
Tør flæskeskiverne med lidt køkkenrulle for overskydende kødsaft - det er vigtigt at skiverne er tørre inden de sættes i ovnen.
Læg flæsket på en rist som kan ligge i en bradepande.
Du kan med fordel lægge et stykke bagepapir i bradepanden, da det vil lette rengøringen gevaldigt.
Fordel flæskeskiverne på risten og undgå at de rører hinanden, da det kan give blød svær.
Drys skiverne godt med groft salt og friskkværnet peber. Du kan med fordel salte flæskeskiverne i god tid - helt op til 45 minutter før de skal i ovnen. Det gør kødet ekstra mørt.
Sæt risten med bradepanden i ovnen, og steg flæskeskiverne i ca. 35-45 minutter afhængig af ovntype og tykkelsen på kødet. Stegetiden er kun vejledende, da det helt afhænger af ovntype.
Vend flæskestykkerne på risten efter ca. 20 minutter.
Det er vigtigt, at flæsket ikke bliver for brændt og mørkt. Det stegte flæsk er færdig, når sværen er sprød og boblende.
Tag nu den færdigstegte flæsk af risten og anret det i en fad.Drys evt. med lidt friskhakket persille og havsalt.Så er du klar til at servere stegt flæsk med hjemmelavet persillesovs og agurkesalat.